Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Stigende udgifter skyldes også mange års besparelser

Udgifterne stiger på det specialiserede socialområde, og det gælder især udgifterne på tilbud til de allermest sårbare borgere. Det skriver Mandag Morgen på baggrund af tal fra landets ti største kommuner. Det er der flere årsager til. Men en overset grund er paradoksalt nok kommunal spareiver.

NYHEDSARKIV

Ifølge Mandag Morgen får 2.328 borgere støtte for mere end 1 million kroner om året – en stigning på 26 procent på bare 5 år.

Tallene peger på konsekvenserne af årevis med besparelser på handicapområdet, mener Levs landsformand, Anni Sørensen:

”For mig at se viser Mandag Morgens opgørelse også konsekvenserne af mange års kommunale besparelser. Når kommunerne hjemtager borgere fra specialiserede tilbud til tilbud, der er meget mindre specialiserede, og når de offentlige tilbud samtidig bliver drænet for faglighed, så ender man med mistrivsel hos nogle meget sårbare mennesker. Og det koster at rette op.”

Når kommunerne hjemtager borgere fra specialiserede tilbud til tilbud, der er meget mindre specialiserede, og når de offentlige tilbud samtidig bliver drænet for faglighed, så ender man med mistrivsel hos nogle meget sårbare mennesker. Og det koster at rette op

Anni Sørensen, landsformand i Lev

En reform nødvendig

En samlet handicapbevægelse har i årevis efterspurgt en handicapreform, der blandt andet skal sikre, at staten tager et større ansvar for området, og at der ændres på finansieringen af området, så den enkelte kommune ikke står med stærke økonomiske incitamenter for ikke at vælge det rigtige og bedste tilbud første gang.

”Tallene fra Mandag Morgen viser blot endnu engang, at der er behov for en reform af området. Det her er ikke et ’problem’ man kan spare sig ud af. Det rette tilbud med dette rette faglighed, og i rette tid – det er løsningen. Ingen af disse borgere bliver ’billigere’ af, at få et dårligt tilbud – tværtimod. Konsekvenserne ved forkerte tilbud er tab af kompetence og dermed mindre selvhjulpenhed og større støttebehov,” siger Anni Sørensen.

Tallene fra Mandag Morgen viser blot endnu engang, at der er behov for en reform af området. Det her er ikke et ’problem’ man kan spare sig ud af.

Anni Sørensen, landsformand i Lev

Pas på retorikken

Lev landsformand er enig med kommunerne i, at der skal ske noget nu, men hun er samtidigt bekymret over retorikken der benyttes:

”At omtale borgere som ’dyre enkeltsager’ er stærkt stigmatiserende. Ingen af disse borgere har et ønske om at være dyre. De har ’bare’ brug for hjælp.”

Følg debatten på Facebook

Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.

Små piger på forglemmigej-dagen engang i 1950'erne.

Støt Lev

Hjælp Lev med at forbedre forholdene for mennesker med udviklingshandicap og deres familier.
Din støtte gør en forskel!