Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Ny undersøgelse om ledsagelse: Massivt svigt af de mest sårbare

Ny undersøgelse fra Lev viser, at de fleste mennesker med omfattende udviklingshandicap reelt er afskåret fra at komme udenfor deres hjem. Konsekvensen er social isolation og mistrivsel. Et stort svigt af de allersvageste, mener Levs landsformand

PRESSEMEDDELELSE

Undersøgelsen, der er landsdækkende og baseret på svar fra flere end 1.100 pårørende og voksne med udviklingshandicap, er gennemført i løbet af december måned 2024.

Et af hovedresultaterne er, at det især er mennesker med omfattende og multiple handicap, som stort set aldrig modtager ledsagelse til noget de selv har lyst til. Mere end 60 % af mennesker med størst hjælpebehov får således blot to eller færre timers ledsagelse om måneden. Lev skønner, at det svarer til at omkring 2.000 personer på landsplan, som modtager dette ekstremt lave niveau af ledsagelse.

Mennesker med mere omfattende handicap er således som hovedregel berøvet muligheder for at færdes uden for deres eget hjem. Denne gruppe mennesker har nærmest ingen muligheder for at tage en tur ned i byen, besøge venner og familie og alt det andet, som alle andre betragter som helt almindelige og nødvendige aktiviteter.

En hovedårsag til, at det forholder sig sådan, er den måde som lovgivningen på området er indrettet. Mennesker med mere omfattende og komplekse handicap er i praksis ofte afskåret fra at få en ledsageordning med 15 timers ledsagelse månedligt (§97). For at få en ledsageordning må der nemlig ikke være behov for socialpædagogisk støtte i forbindelse med ledsagelsen. Og det er der mange i den svageste gruppe, som har behov for.

Der er ikke personale til at tage af sted med min datter. Hun elsker at komme til svømning og det er bevilget som en fritidsaktivitet for 4 år siden. Men der er stadig ingen, der har haft tid til at tage afsted med hende

Mor til ung kvinde med svært udviklingshandicap

Oprindeligt var det tanken, at dem, der ikke kan få en ledsageordningen på 15 timer om måneden, i stedet kunne få ledsagelse via støtten i deres botilbud. Men, som undersøgelsen viser, er det langt fra tilfældet.

Undersøgelsens resultater bekymrer Levs landsformand, Anni Sørensen:

- Det er rystende, at der er så mange ekstremt sårbare mennesker, som kun får to eller færre timers ledsagelse om måneden. Det er et kæmpe svigt. Jeg kan ikke forestille mig, at det har været politikernes ambition at fratage de allersvageste borgere muligheden for at komme udenfor deres hjem, dengang reglerne om en ledsageordning blev indført, siger Anni Sørensen.

15 timer om måneden er ALT FOR LIDT til et ungt menneske

Mor til en ung kvinde, der har en ledsageordning

15 timer er jo ikke meget

Lev mener, at lovgivningen skal ændres så alle, der har et ledsagelsesbehov - også mennesker med svært udviklingshandicap - får en entydig og lovfæstet ret til minimum 15 timers selvvalgt og individuel ledsagelse om måneden.

Selvom 15 timer om måneden ikke er meget, så er det dog et væsentligt fremskridt for dem som i dag er afskåret fra ledsageordningen. De 15 timer er det absolutte minimum, og det er ikke alverden, mener Levs landsformand:

- Tænk sig, at jeg i 2025 skal stå og argumentere for, at de allersvageste skal have ret til at komme ud af deres hjem i hvad der svarer til en halv time om dagen. Men det er desværre virkeligheden. Og som undersøgelsen viser, så vil det være et kæmpe løft for de borgere, der lige nu stort set ingen ledsagelse får, siger Anni Sørensen.

Kort om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse i november måned 2024. I alt 1.178, primært forældre, men også søskende, medarbejdere og mennesker med udviklingshandicap selv, har i denne periode besvaret spørgeskemaet. Der er besvarelser fra samtlige af landets kommuner bortset fra ganske få.

Aldersfordelingen blandt de mennesker med udviklingshandicap, som besvarelserne vedrører, er kendetegnet ved en overvægt af voksne mellem 31 og 50 år, og relativt få over 66. Den lave repræsentation af ældre mennesker med udviklingshandicap skyldes med stor sikkerhed, at der i denne aldersgruppe er en stor andel, som ikke har nogle pårørende.

Resultaterne i punktform

I det nedenstående er undersøgelsens resultater oplistet i punktform fordelt på følgende hovedgrupper: Behov for ledsagelse og dens betydning; Om ledsageordningen efter § 97; Borgere uden en ledsageordning.

Borgere uden en ledsageordning

  • 56 pct. af dem, som ikke har en ledsageordning efter § 97, angiver, at de modtager otte eller færre timers ledsagelse månedligt.
  • 30 pct. af dem, som ikke har en ledsageordning efter § 97, har fået frakendt en tidligere tilkendt ordning eller fået afslag på ansøgning om ledsageordning. Næsten 20 pct. angiver, at der aldrig er blevet ansøgt om en ledsageordning, selv om der er behov for ledsagelse. Blandt andet fordi de på forhånd er blevet vejledt om, at kommunen vil afslå en ansøgning.
  • Kommunernes begrundelse for afslag på eller frakendelse af en ledsageordning er især, at der er behov for socialpædagogisk bistand i forbindelse med ledsagelsen (22 pct.) samt, at den nødvendige ledsagelse ydes som en del af botilbuddet (knap 14 pct.).
  • Funktionsniveauet har afgørende betydning: Knap 70 pct. af dem med ”svært udviklingshandicap” er ikke tilkendt § 97-ledsagelse, hvilket afspejler de kriterier, der er for tilkendelse af en ledsageordning (se Bilag 2: ’Typer af ledsagelse’). Blandt dem med ”svært udviklingshandicap”, der ikke har en § 97, svarer knap 63 pct., at de kun modtager 2 eller færre timers individuel ledsagelse til selvvalgte aktiviteter om måneden. 17 pct. svarer 3-5 timer, 6 pct. svarer 6-8 timer, og kun 14 pct. svarer, at de modtager nogenlunde lige så meget ledsagelse som, hvis de havde haft en § 97-ledsagelsesordning.

§ 97-ledsagelse

  • Knap halvdelen har ikke en ledsageordning efter § 97. 41 pct. angiver, at de har en ledsageordning efter § 97.
  • 19 pct. af dem, som har en ledsageordning, har fået fratrukket timer i deres bevilling med henvisning til, at de bor i botilbud. Hele 35 pct. ”ved ikke” om der er fratrukket timer i ledsageordningen, hvilket antageligt betyder, at flere end de 19 pct. har fået fratrukket timer i deres ordning. 46 pct. angiver, at deres pårørende ubeskåret har 15 timer i deres ledsageordning.
  • Langt de fleste, som har fået fratrukket timer i ledsageordningen, modtager ikke tilsvarende selvvalgt og individuel ledsagelse, som en del af botilbuddet. Hele 50 pct. angiver, at de ”aldrig eller meget sjældent” modtager denne ’erstatningsledsagelse’ fra botilbuddet, selvom timerne er fratrukket. Kun knap 20 pct. angiver, at de som minimum modtager ledsagelse svarende til de timer, som er fratrukket i deres ledsageordning.

Behov for, og betydning af, ledsagelse

  • Langt de fleste har behov for ledsagelse: 21 pct. kan dog færdes på egen hånd uden ledsagelse. 51 pct. kan slet ikke færdes på egen hånd uden ledsagelse.
  • Ledsagelsen er afgørende for trivsel og livskvalitet: 80 pct. mener, at selvvalgt og individuel ledsagelse ”i høj grad” har positiv betydning for livskvalitet og trivsel hos deres pårørende med udviklingshandicap i botilbud.
  • Godt halvdelen vurderer, at muligheden for selvvalgt og individuel ledsagelse ikke er tilfredsstillende – 28 pct. ”i mindre grad” tilfredsstillende, 28 pct. ”slet ikke”.
  • 43 pct. af dem, som ikke har en ledsageordning efter § 97, mener, at mulighederne for selvvalgt og individuel ledsagelse ”slet ikke” er tilfredsstillende: Dog mener 17 pct. af den samlede gruppe (både med og uden § 97), at mulighederne for ledsagelse ”i høj grad” er tilfredsstillende.
  • Der er større sandsynlighed for §97 i botilbud end i egen bolig/udenfor botilbuddene: 51 pct. af dem, der bor i botilbud, har §97-ledsagelse, mod kun 30 pct. af dem i egen bolig/udenfor botilbuddene. Der er helt sikkert flere af dem, der bor i egen bolig end af dem, der bor i botilbud, som ikke har behov for ledsagelse, men alligevel svarer hele 41 pct. af dem, at muligheden for at få selvvalgt og individuel ledsagelse ”slet ikke” er tilfredsstillende, og kun 17 pct. svarer, at muligheden i ”høj grad” er tilfredsstillende.
  • Ledsagelse i grupper sammen med andre vurderes heller ikke at være tilstrækkelige: 17 pct. angiver, at mulighederne for ledsagelse i grupper ”slet ikke” er tilfredsstillende, 29 pct. ”i mindre grad”.
  • Der savnes ledsagelse til de fleste formål: Hele 26 pct. har svaret ”andet” på spørgsmålet ”Hvad savner du/din pårørende især ledsagelse til?” og ikke en af de øvrige svarmuligheder: ”besøg hos familie og venner”, ”indkøb/shopping”, ”Idræts- eller andre fritidsaktiviteter”, ”musik-, kultur- eller sportsarrangementer” eller ”gåture”. Grunden gemmer sig i kommentarerne, hvor rigtigt mange skriver, at der savnes ledsagelse til ’det hele’ eller ’til alt’.

 

Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte Hans Andersen på e-mail: ha@lev.dk eller telefon: 5155 5816.


 

Typer af ledsagelse

Undersøgelsen fokuserer på to typer ledsagelse som voksne med udviklingshandicap kan have ret til efter Serviceloven:

  • Ledsagelse efter § 97 (ledsageordningen)
  • Ledsagelse efter § 85 fra personalet i botilbud eller, for borgere i egen bolig, fra hjemmevejleder eller bostøtte (socialpædagogisk ledsagelse).

Ledsageordningen efter § 97: Giver ret til 15 timers individuel og selvvalgt ledsagelse om måneden for voksne, ”der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.”[Jf. § 97 i Serviceloven] Timerne i en ledsageordning kan opspares over en periode på seks måneder.

Retten til en ledsageordning er efter loven uafhængig af, om borgeren bor i botilbud eller i egen bolig. Der er imidlertid to betingelser for at kunne visiteres til en ledsageordning, a) at borgeren kan ledsages uden, at der er behov for socialpædagogisk bistand i forbindelse med ledsagelsen – samt b) at borgeren kan efterspørge ledsagelse [Jf. § 4 i Bekendtgørelse om betingelser for ledsageordningen efter serviceloven].

Begge disse betingelser medfører, at mange voksne med udviklingshandicap er afskåret fra at få tildelt en ledsageordning. Et andet særligt vilkår ved ledsageordningen er desuden, at kommunen kan foretage fradrag i de 15 timers ledsagelse for beboere i botilbud. Forudsætningen for dette fradrag er imidlertid ifølge loven, at borgeren modtager tilsvarende individuel og selvvalgt ledsagelse fra personalet i botilbuddet (’erstatningsledsagelse’).

Ledsagelse foretaget af personalet i botilbuddet efter § 85: Beboere i botilbud og i egen bolig har ret til socialpædagogisk ledsagelse efter § 85, omsorg, støtte og/eller hjælp til vedligeholdelse eller udvikling af færdigheder, så man kan leve sit liv så selvstændigt som muligt. Den socialpædagogiske bistand kan bestå af rådgivning, som er forebyggende og støttende i forhold til sociale, praktiske og personlige aspekter af den enkeltes liv. Den kan også omfatte ledsagelse, hvis borgeren ikke kan færdes på egen hånd.

Ledsagelse efter § 85 er ikke så præcist defineret som i ledsageordningen efter § 97, men afhænger af en konkret vurdering af den enkelte person og dennes behov og situation mv. Der er således oftest ikke fastsat noget timetal, ligesom der ikke kan spares ledsagelsestimer op.

Læs herunder om Cecilie og Carl og deres henholdsvis udfordringer med og udbytte af ledsagelse

Cecilie elsker at komme ud – men uden ledsagelse bliver hendes verden mindre

Uden sine forældre ville 29-årige Cecilie sjældent komme på café, i biografen eller til bowling – aktiviteter, hun elsker. Hendes bosted har ikke ressourcer til ledsagelse, og den ordning, hun tidligere havde, blev taget fra hende. Nu er det op til familien at sikre, at hendes liv ikke går i stå.

Carl bor på et bosted, hvor ledsagelse med fagpersonale altid er muligt

Ledsagelse giver Carl frihed til at opleve verden på egne præmisser. For hans mor, Astrid Meinild, betyder det alt at vide, at han får den støtte, han har brug for – hver dag.


 

Download rapporten