Når jeg ikke er her mere

Det er en svær tanke, at man kan dø før sit sårbare barn, men hvis man i tide erkender, at man måske ikke kan følge sit barn hele livet, kan man begynde at lægge en plan for barnets fremtid, så man selv får mere ro i sindet. 

Hvem skal overtage ansvaret for barnets ve og vel? Hvem holder øje med opholdsstedet? Hvem har snor i kommunen? Selv hvis der er en søster eller bror, der kan og vil overtage ansvaret, så er det vigtigt, at man som forælder taler højt om de spørgsmål, man tumler med. 

Man kan også give sit barn en nedskrevet livsfortælling, det kan være et vigtigt redskab for et barn, der mister sine forældre. Livsfortællingen er en fremtidsgave, der giver omgivelserne en mulighed for at lære det menneske at kende, som selv kan have svært ved at kommunikere. En lille historie i billeder og ord, der giver et indblik i barnets fødsel, forældre, søskende, barndomshjem, kæledyr, svære og gode tider, liv og kærlighed. En fortælling, der kan tages frem af plejere eller familie, der er på besøg. 

Forbered dig, læg en plan og tal højt om det, siger Annette, mor til Frederik.

Lyt til podcasten her. Du kan også finde den dér, hvor du ellers lytter til podcasts.