Gå til siden indhold
Lev
Støt
Støt

Støt Lev

1/3

Støt som privatperson eller virksomhed. Alle bidrag hjælper med at støtte mennesker med udviklingshandicap.

Vælg støtteform

Bliv bisidder - gør en forskel for et menneske, der har brug for dig

Far med datter

Vær den, der står ved siden af, når det er allersværest

Nogle mennesker står i situationer, hvor det hele kan føles uoverskueligt. Hvor det er svært at blive hørt. Og hvor det gør en stor forskel, at der er én ved siden af, som lytter og støtter.
Den person kan du være.

Hos Lev arbejder vi for, at mennesker med udviklingshandicap og deres familier får et liv, der er så trygt og godt som muligt. Det kan du være med til at skabe.

Som bisidder står du ved siden af et menneske med udviklingshandicap – eller en pårørende – som har brug for støtte i en sårbar situation. Du deltager i møder med kommunen eller andre myndigheder. Her hjælper du med at skabe ro og overblik. Du kan stille spørgsmål, hjælpe med at få tingene forklaret og støtte, så personen bliver hørt.

Du behøver ikke have en særlig uddannelse for at blive bisidder. Det vigtigste er, at du har hjerterum, lyst til at lytte og mod til at være til stede – også når det er svært.

Kom med på næste bisidderkursus

Om at være bisidder i Lev

I Lev passer vi godt på vores frivillige bisiddere. Derfor har vi klare rammer for rollen. Det gør opgaven tydelig både for dig og for den, du skal støtte.

Som bisidder får du

  • Et grundkursus, der introducerer dig til rollen som bisidder.
  • Mulighed for sparring og støtte undervejs.
  • Netværk med andre bisiddere og mulighed for at dele erfaringer.
  • Dækket dine transportudgifter i forbindelse med bisidning.
  • Fleksibilitet – du forpligter dig ikke til et bestemt antal opgaver om året.

Som bisidder skal du

  • Have mulighed for at deltage i møder på hverdage i dagtimerne.
  • Deltage i netværk og sparring med andre bisiddere.
  • Give Lev nogle få oplysninger efter hvert bisidderforløb, så vi kan følge og udvikle ordningen.

Hør mere om at være bisidder

Materialebank til bisiddere i Lev

Du behøver ikke have en særlig uddannelse for at blive bisidder. Det vigtigste er, at du har hjerterum, lyst til at lytte og mod til at være til stede – også når det er svært.

Til gengæld får du selv meget igen. Du udvikler dig som menneske og bliver bedre til at lytte og kommunikere klart. Du lærer at støtte uden at tage over. Og du oplever, at du kan være en tryg støtte, når livet føles uoverskueligt for et andet menneske.

Du får også indblik i, hvordan systemet fungerer. Du bliver bedre til at sætte dine egne grænser. Og du bliver en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med kurser, sparring og støtte.

Har du lyst til at gøre en forskel, der virkelig betyder noget? Så meld dig som bisidder hos Lev. Din tid, din ro og dit nærvær kan få stor betydning – både for andre og for dig selv.

Kontakt os for at høre mere

Vil du høre mere, før du beslutter dig, er du meget velkommen til at kontakte

Mere om bisidning