Kontakt Levs socialfaglige rådgivning
Det kan være svært at finde rundt i de regler, paragraffer, der følger med, når man har udviklingshandicap tæt inde på livet. Levs socialfaglige rådgivning er et tilbud om professionel gratis rådgivning til mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende.
Vores professionelle rådgivere står klar til at hjælpe dig med at skabe overblik over dine rettigheder og handlemuligheder, og de kan rådgive dig i samarbejdet med det sociale system.
Du kan ringe til os på telefon 80 38 08 88 i vores åbningstid.
Mandag: 9.00 – 14.00
Tirsdag: 9.00 – 12.00
Onsdag: 9.00 – 12.00
Torsdag: 9.00 – 14.00
Fredag: Lukket for telefoniske henvendelser, men skriftlige spørgsmål er fortsat muligt.
Du kan også skrive til os via kontaktformularen, hvis du har et konkret spørgsmål.
OBS! Ændrede åbningstider i sommerperioden
Uge 28, 29, 31, 32:
Mandag, tirsdag, og torsdag fra kl. 9.00 – 12.00
Uge 30:
Rådgivningen helt lukket grundet ferieafholdelse – her besvares ej heller mailhenvendelser.
Levs socialfaglige rådgivning er for dig, der lever med et udviklingshandicap og dig, der er i relation til et menneske med udviklingshandicap.
Et udviklingshandicap er en varig kognitiv funktionsnedsættelse, som er opstået ved fødslen eller i de tidlige barndomsår. Et udviklingshandicap kan komme til udtryk på mange forskellige måder og medføre meget forskellige støttebehov.
Vi rådgiver i alle livssituationer fra personer med omfattende støtte- og plejebehov til personer, der lever et mere selvstændigt liv med støtte i egen bolig. Fælles er, at udviklingshandicappet er varigt, og at det påvirker funktionsniveau og behovet for støtte gennem hele livet.
I Lev socialfaglige rådgivning er vi ikke specialiserede i rådgivning om følger efter erhvervet hjerneskade eller om neurologiske udviklingsforstyrrelser, når disse ikke samtidig er forbundet med et udviklingshandicap. I disse tilfælde henviser vi til relevante organisationer med særlig ekspertise på området.
Er du i tvivl om, hvorvidt vi kan hjælpe, er du altid velkommen til at kontakte os. Hvis vi ikke er den rette rådgivning, hjælper vi gerne med at henvise videre.
Vi rådgiver om spørgsmål inden for det specialiserede socialområde for mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende.
Det kan blandt andet handle om støtte og rettigheder efter serviceloven og barnets lov, fx botilbud, støtte i eget hjem, værgemål, tabt arbejdsfortjeneste eller samarbejdet med kommune, bosted eller andre myndigheder.
Vi hjælper med at skabe overblik over regler, rettigheder og handlemuligheder og støtter dig i at finde de næste skridt i din konkrete situation.
Hvis du har fået afslag på støtte eller oplever, at dine rettigheder ikke bliver overholdt, kan vi også vejlede om klagemuligheder og den videre proces.

Vi er her for dig
Bliv en del af Lev. Her står vi sammen, deler erfaringer og støtter hinanden i hverdagen. Sammen arbejder vi for bedre liv for mennesker med udviklingshandicap og deres familier. Du er velkommen i fællesskabet.
Mød vores socialfaglige rådgivere
Vores tre erfarne rådgivere sidder klar til at give dig individuel sparring og rådgivning.
Værdierne bag vores socialfaglige rådgivning
I Levs socialfaglige rådgivning ønsker vi, at du føler dig mødt, hørt og taget alvorligt. Derfor bygger vores rådgivning på tre grundlæggende værdier, som er med til at sætte retningen for den måde, vi møder og rådgiver mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende.
Respekt
Vi møder dig med empati og respekt og anerkender dine livsvilkår.
Helhedsblik
Vi tager afsæt i din konkrete situation og rådgiver med blik for både din problemstilling og den sammenhæng, den indgår i.
Handlekraft
Vi tydeliggør dine handlemuligheder og styrker dig i at tage næste skridt på en måde, der er mulig for dig.
Flere muligheder for hjælp og støtte
Har noget ikke levet op til dine forventninger?
Vi vil altid gerne høre fra dig, hvis du har haft en oplevelse i Levs socialfaglige rådgivning, som ikke levede op til dine forventninger.



