Barnets lov § 32, 86, samt Serviceloven §84
Aflastning
Et barn med udviklingshandicap kræver ofte en større daglig pleje og omsorg end andre børn. Ved at tilbyde aflastning kan kommunen give en familie overskud og energi til bedre at kunne klare hverdagen.
Kommunen kan bevilge aflastning efter tre paragraffer – nemlig barnets lov § 32, servicelovens § 84 jf. § 90 i barnets lov samt barnets lov § 86.
Aflastning (både time- og døgnaflastning), der gives af hensyn til den øvrige familie, f.eks. for at give forældrene tid til eventuelle andre søskende, ydes efter Servicelovens § 84. Er der derimod tale om et behov for aflastning på grund af barnets eller den unges særlige behov for støtte, skal døgnaflastning iværksættes efter Barnets lov §32, hvor der skal være gennemført en forudgående § 20 undersøgelse.
Den tredje mulighed i tilfælde, at de to førnævnte muligheder ikke kan dække behovet for aflastning, er at der ydes støtte til privat ansat hjælp, hvor udgiften er en del af merudgiftsydelsen. I disse situationer vil forældrene være arbejdsgivere.
Det skal konkret vurderes, hvilket omfang aflastningen skal have. Der bør tages hensyn til, hvorvidt der er tale om en enlig forsørger – eller om der er to til at tage sig af barnet, som også bør kunne aflastes på samme tid. Derudover skal der tages hensyn til, om der er søskende, som kan have behov for deres forældres fulde opmærksomhed. Erfaringer peger på, at forældre til meget omsorgskrævende børn mindst bør aflastes en aften om ugen, en weekend om måneden og tre uger om året.
Afløsning og aflastning
Serviceloven § 84
Aflastning (både time- og døgnaflastning), der gives af hensyn til den øvrige familie, f.eks. for at give forældrene tid til eventuelle andre søskende, ydes efter Servicelovens § 84. Kommunen er ansvarlig for at yde den konkrete aflastning / afløsning.
