Mange unge bliver boende hos forældrene udover det 18. år. Dette gælder naturligvis også unge med udviklingshandicap. Men disse unge vil ofte have brug for støtte i dagligdagen. Man er som forælder ikke længere forpligtet til at varetage den unges behov udover, hvad man selv ønsker at bidrage med. Det slår Ankestyrelsen fast i en afgørelse fra 2009. Heraf fremgår, at en hjemmeboende voksen, der ikke har nære pårørende, som tilkendegiver at ville passe vedkommende, har krav på personlig hjælp, omsorg og pleje efter servicelovens bestemmelse herom samt den øvrige sociale lovgivning. I den konkrete sag havde den unge ret til hjælp 24 timer i døgnet.
Hvis den unge ikke skal blive boende hos forældrene, findes der forskellige typer af boformer til mennesker med udviklingshandicap. Nogle tilbud er oprettet efter serviceloven, enten som et midlertidigt botilbud efter § 107 eller som et længerevarende botilbud efter § 108. Andre er etableret efter almenboligloven.
Vi anbefaler, at man i god tid efterspørger rådgivning, så man har tid til at afsøge hvilke muligheder, der er for ens barn. Der kan være ventetid, og det kan blive ekstra svært, hvis man først begynder at afsøge mulighederne, når behovet for at flytte hjemmefra er aktuelt.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis den unge ikke kan give et informeret samtykke til en flytning, anvendes servicelovens regler om flytning uden samtykke. Det indebærer bl.a., at der skal etableres et værgemål for den unge i forhold til både økonomiske og personlige forhold.
Om værgemål og andre muligheder for støtte
Det kan være relevant for mennesker med udviklingshandicap at få tildelt en værge, men der er også andre muligheder for at støtte og hjælpe mennesker med udviklingshandicap.
