Lone Hansen styrer sin søn, Emils, digitale post og hans pengesager. Det vil hun gerne, men hun frygter, at ’nogen’ griber ind i forhold til hendes adgang til sønnens NemID og MitID. Hun tilgår nemlig hans digitale post og bankkonti ved at bruge sønnens kodeord til NemID og MitID.
30-årige Emil har omfattende udviklingshandicap, lidt sprog, bor på et botilbud. Lone har et personligt værgemål på Emil. Det er et bevidst valg, at der ikke er økonomisk og juridisk værgemål, da dette vil have store konsekvenser i forhold til hverdagsøkonomi, men også en arv grundet jura omkring forvaltning af formue.
Som nævnt har Emil NemID/MitID. Men han ved ikke, hvad et kordeord er, og hvad systemet i det hele taget skal bruges til. En samarbejdsaftale mellem Lone og bostedet sætter rammerne for, hvem der gør hvad i forhold til eksempelvis Emils økonomi. ”Emil har givet samtykke til aftalen, selv om han reelt ikke ved, hvad det betyder,” uddyber Lone Hansen. Hun fortsætter.
”Emil har ikke forståelse for penge, eller hvordan man skal bruge en kode til et Dankort. Så han har ikke et Dankort. Men jeg sørger for, at der bliver overført penge til bostedet, så der er til mad, tøj og lommepenge. Både jeg og bostedet har fuldmagt til banken, så vi kan se hinanden over skuldrene og sikre, at der ikke sker misbrug. Emil har en pung med kontanter til, når vi eksempelvis skal på restaurant.”
Emil har givet samtykke til aftalen, selv om han reelt ikke ved, hvad det betyder."Lone" - anonym mor
Vigtigt at være en del af Emils liv
Emil får stadig noget fysisk post på trods af, at han har NemID/MitID. For eksempel vedrørende hospitalssystemet. Det er registreret, at han ikke modtager post i e-Boks.
”Det er et bevidst valg, for vi er flere interessenter med både bosted og mig inde over. Jeg vil gerne være orienteret, men det er ok, som det er. Hvis vi gik den digitale vej, ville bostedet være afskåret fra eksempelvis aftaler med hospitaler, som de nogle gange varetager.”
Helt grundlæggende vil Lone gerne være en del af Emils liv. Sådan ser hun også værgemålet:
”Det er min bekræftelse af, at jeg stadig er en del af hans liv. Jeg kan tage med hen på sygehus, være med, hvis han skal skifte bosted, være en del af hans liv. Så jeg agerer som værge for ham, selv om han er myndig.”
Men det kan godt gøre Lone meget bekymret, at hun er i en gråzone, når det handler om at kende til og bruges sønnens NemID/MitID.
”Juraen skal være med til at sikre mod misbrug. Emil burde jo slet ikke have NemID. Men det vil gøre alting meget besværligt, hvis han ikke havde. Så det er problematisk, at jeg er nødt til at bryde loven for at hjælpe min søn. Jeg er ikke bange for, at politiet kommer efter mig, men det, at det kan blive frataget, fylder.”
