Langvarigt pres som pårørende kan sætte sig både fysisk og psykisk. Ifølge privat socialrådgiver og forfatter Karin B. Nissen, der har specialiseret sig i systemstress, viser undersøgelser, at pårørende kan udvikle de samme symptomer som borgere i langvarige sagsbehandlingsforløb.
“Kroppen reagerer på vedvarende pres. Nogle får hjertebanken, åndenød eller kvalme – også før møder. Andre oplever vrede, opgivenhed, skyld eller humørsvingninger. Og mange får problemer med hukommelse og overblik, fordi nervesystemet er i konstant alarmberedskab,” siger hun.
Den store danske pårørendeundersøgelse fra Danske Patienter og VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) fra 2024 peger på, at belastningen kan spænde fra almindeligt pres til alvorlig stress, angst og i nogle tilfælde symptomer, der minder om posttraumatisk stress.
“Mange føler, at de selv skal være tovholdere i sagen. Det er en tung rolle at bære – især når man samtidig skal være forælder, søskende, ven eller kollega,” siger Karin B. Nissen og fortsætter: Det er afgørende at passe på sig selv – ikke mindst for at bevare relationen til den, man kæmper for.”
På baggrund af sine mange års erfaringer med området, giver Karin B. Nissen her fem råd til at passe på sig selv. Dem og andre kan du også læse om i hendes bog Systemstress – når mødet med systemet stresser dig.
Systemstress
Systemstress
5 gode råd fra bogen "Systemstress"
Aftal med dig selv, hvornår du “går på arbejde” i sagen – og hvornår du holder fri. Betragt sagsbehandlingen som et job med faste arbejdstider. Når arbejdstiden er slut, luk mappen – fysisk eller digitalt.
Hvis tankerne om sagen dukker op uden for “arbejdstiden”, så afbryd dem bevidst og lav noget konkret: gå en tur, ryd op, ring til en ven. I starten kan det hjælpe at have en liste klar med små handlinger, der kan flytte fokus.
Lav huskesedler og et årshjul med datoer og opfølgninger, så du ikke skal bære det hele mentalt. Det fungerer som en ekstern harddisk og kan give ro.
Hvis du begynder at undgå at tage telefonen, når din pårørende ringer – eller ikke længere har lyst til at ses – så stop op. Når relationen kun handler om noget svært, belastende eller negativt, risikerer den at blive slidt.
Søvn, bevægelse og pauser er ikke egoisme. De er forudsætningen for, at du kan holde til et langt forløb. Det er ikke altid let – men uden restitution risikerer belastningsreaktionen at vokse.
Kender du alle de fordele, du får som medlem af Lev?
Som medlem af Lev kan du nyde godt af en hel række af gode tilbud og fordele. Du kan blandt andet få rabat på forskellige ophold og oplevelser, samt bøger og hjælpemidler til mennesker med en funktionsnedsættelse.
