Lev har i dag sendt høringssvar på den påtænkte indførelse af en beløbsgrænse på 10 pct. for alternative botilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ”ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne”. Det er det, der populært kaldes fritvalgsordningen, og som sikrer, at en borger kan vælge et andet tilbud end det som kommunen foreslår.
Hidtil har der ikke været en fast beløbsgrænse for, hvor meget dyrere et alternativt tilbud må være. Ankestyrelsen har dog i flere principafgørelser slået fast, at et tilbud ikke må være væsentligt dyrere end det tilbud, som kommunen vurderer, kan tilgodese borgerens behov. Omkring 20 pct. er hidtil blevet anset for at være grænsen for, hvornår et tilbud er ’væsentligt dyrere’.
Et principielt problem i strid med FN's Handicapkonvention
Lovforslaget vil sætte en beløbsgrænse på 10 pct. for alternative botilbud. Ifølge Lev vil dette i realiteten fjerne det frie valg af bolig, hvilket er i direkte modstrid med FN's Handicapkonvention.
"Dette forslag vil ikke bare begrænse valgmulighederne – det vil reelt eliminere dem. Det er et tilbageskridt for dansk handicappolitik og et brud på de internationale forpligtelser, vi har tilsluttet os og som skulle sikre mennesker med handicap retten til at vælge deres egen bolig," siger Anni Sørensen.
Forslaget hviler på et utilstrækkeligt grundlag
Lev stiller i høringssvaret spørgsmålstegn ved beslutningsgrundlaget for lovforslaget, og påpeger, at der mangler data på, hvor ofte fritvalgsordningen benyttes. Derfor er der heller ikke konkrete økonomiske beregninger af forslaget:
”Det undrer, at man ved udarbejdelsen af lovforslaget ikke har tillagt det større vægt, at der ikke findes data på, hvor ofte borgere benytter fritvalgsordningen, da man med den foreslåede beløbsgrænse både, risikerer at lave en lovændring, der stort set ingen økonomisk gevinst vil have samtidigt med, at man undergraver et helt centralt princip i dansk handicappolitik om at give mennesker med handicap reel mulighed for selv at vælge hvor de ønsker at bo.” (Levs høringssvar)
Det her handler ikke bare om økonomi – det handler om mennesker. Og endnu engang ser vi desværre, at mennesker med handicap og deres repræsentanter ikke bliver hørt. Det er dybt problematisk, at et forslag bliver fremsat uden ordentlig dialog med dem, det berører. Anni Sørensen, landsformand i LevAnni Sørensen, landsformand i Lev
Forslaget bør trækkes tilbage
Lev mener, at lovforslaget vil have alvorlige konsekvenser. Måske ikke for en særligt stor gruppe mennesker, men for dem, det rammer, vil konsekvenserne være store. Derfor er forslaget både principielt og praktisk problematisk og bør trækkes tilbage, mener Lev.
"Det her handler ikke bare om økonomi – det handler om mennesker. Og endnu engang ser vi desværre, at mennesker med handicap og deres repræsentanter ikke bliver hørt. Det er dybt problematisk, at et forslag bliver fremsat uden ordentlig dialog med dem, det berører,” afslutter Anni Sørensen.
Lovforslaget udspringer af den handicappolitiske rammeaftale fra maj måned 2024, og det skal behandles i Folketinget i løbet af foråret. Inden da skal Social- og Boligministeriet gennemgå de indkomne høringssvar og foretage eventuelle ændringer. Lovforslaget er sat til at træde i kraft den 1. juli 2025.
