Gå til siden indhold
Lev
Støt

Støt Lev

1/3

Støt som privatperson eller virksomhed. Alle bidrag hjælper med at støtte mennesker med udviklingshandicap.

Vælg støtteform

Ny direktør i Lev har stor erfaring med medlemsdemokrati og interessevaretagelse

Charlotte Broe bliver ny direktør i Lev. Hun kommer med mange års ledelseserfaring fra politisk styrede og medlemsdrevne organisationer, herunder fem år som sekretariatsleder for Enhedslistens landskontor.

Redigeret

Grafik

Med Charlotte Broe som ny direktør i Lev får organisationen en erfaren og kompetent leder, der har arbejdet med interessevaretagelse og medlemsdemokrati gennem en stor del af sit arbejdsliv. Charlotte Broe har, udover sin rolle som sekretariatsleder for Enhedslistens landskontor i fem år, haft ledende stillinger hos henholdsvis Danske Ældreråd og medlemsorganisationen Skole og Forældre.

Der er ingen tvivl om, at Charlotte Broe med sin erfaring, netværk og tilgang til opgaven bliver et stort aktiv for Lev.
Anni Sørensen, formand i Lev

Det var et enigt indstillingsudvalg der anbefalede Charlotte til stillingen, og Levs Hovedbestyrelse fulgte indstillingen, fortæller landsformand Anni Sørensen og uddyber:

Der er ingen tvivl om, at Charlotte Broe med sin erfaring, netværk og tilgang til opgaven bliver et stort aktiv for Lev. Som direktør skal hun stå i spidsen for tætte og stærke samarbejder, der skal styrke og videreudvikle Lev. Sammen med lokale kredse, Hovedbestyrelse, formandskab og sekretariat får hun til opgave at bære Lev videre og ruste organisationen til det vigtige arbejde, der venter nu og i fremtiden. Charlotte Broe er den helt rigtige til den store og betydningsfulde opgave.

Lev står både nationalt og lokalt som en stærk stemme for mennesker med udviklingshandicap og deres familier. Den lokale forankring spiller en afgørende rolle i Lev, hvor aktive medlemmer engagerer sig som frivillige i kredsbestyrelser, lokalpolitik og skaber fællesskaber med sociale aktiviteter. For Charlotte Broe udgør det et stærkt fundament for at skabe forandring.

Det er et stort privilegie for mig at skulle arbejde tæt sammen med de lokale Lev kredse, Hovedbestyrelsen og et fagligt stærkt sekretariat.
Charlotte Broe, ny direktør i Lev

Lev bæres af et utrolig stærkt og passioneret lag af aktive medlemmer som er utrættelige i deres kamp for at forbedre forholdene for nogle af de allermest sårbare i vores samfund. Det er et stort privilegie for mig at skulle arbejde tæt sammen med de lokale Lev kredse, Hovedbestyrelsen og et fagligt stærkt sekretariat om at forbedre forholdene for mennesker med udviklingshandicap og deres familier, siger Charlotte Broe.

Charlotte Broe tiltræder som direktør i Lev den 1. oktober. Hun afløser Marie Louise Johannessen, der fratrådte stillingen i marts efter næsten tre år som direktør.