Gå til siden indhold
Lev
Støt

Støt Lev

1/3

Støt som privatperson eller virksomhed. Alle bidrag hjælper med at støtte mennesker med udviklingshandicap.

Vælg støtteform

Sådan får du et sundhedstjek

Personer over 18 år med udviklingshandicap eller sindslidelse, der bor i et botilbud, har ret til at få sundhedstjek

Redigeret

Magasinartikel

Sådan får du et sundhedstjek

Personer over 18 år med udviklingshandicap eller sindslidelse, der bor i et botilbud, har ret til at få sundhedstjek. Det består af disse elementer:

  • Den voksne med udviklingshandicap og eventuelt dennes støtteperson bestiller tid ved lægen til et sundhedstjek. Ved tidsbestilling vil lægen informere om, hvor og hvornår der skal tages blodprøve inden sundhedstjekket.
  • Borgeren forbereder sig til sundhedstjekket sammen med personale på botilbuddet eller en pårørende. Selve sundhedstjekket foretages af ens egen læge.
  • I forbindelse med sundhedstjekket udarbejdes der en aftale/plan for fremtidig sundhedsindsats.

Vigtigt, at alle parter forbereder sig til sundhedstjekket.

For at sundhedstjekket får størst mulig effekt, er det vigtigt at komme hele vejen omkring borgerens sundhedstilstand, så uopdagede sygdomme bliver fundet og så forebyggelse og behandling kan starte så tidligt som muligt. Det kræver forberedelse og kommunikation mellem alle parter - borger, pårørende/støttepersoner, botilbudspersonale og den praktiserende læge.

Lev har i samarbejde med Danske Handicaporganisationer (DH), en række kommuner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) udviklet en fælles ’model’ for gode sundhedstjek, der kan understøtte gennemførelsen. På lev.dk kan du se et forberedelsesskema til borgeren samt diverse inspirationsmateriale.

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 1 2023