Hvad vil det sige at leve med et udviklingshandicap?
Udviklingshandicap er en bred betegnelse, der dækker forskellige former for kognitive funktionsnedsættelser. Kort sagt betyder det, at man udvikler sig langsommere end andre, og at man i mange tilfælde ikke når helt så langt i sin udvikling som mennesker uden et udviklingshandicap. Det gælder både mentale, motoriske og sociale færdigheder.
Alle mennesker udvikler sig – også mennesker med udviklingshandicap.
At have et udviklingshandicap betyder ikke, at man ikke udvikler sig. Det betyder, at udviklingen går langsommere, og at man ofte ikke når lige så langt som andre. Men udvikling sker – hele livet.
Alle mennesker, også mennesker med udviklingshandicap, udvikler sig inden for en række centrale områder:
- Motorik
- Interesse for og samspil med andre
- Sprog
- Leg
Udviklingsmønstret ligner i store træk det, man ser hos andre børn. Man lærer at sidde, før man kan stå; den første tætte kontakt er med mor og far; man pludrer, før man taler; og man leger først ved siden af andre børn og senere sammen med dem
Forskellige udfordringer – forskellige behov
Nogle mennesker med udviklingshandicap har størst vanskeligheder med sproget. Andre kæmper mest med motorikken, og nogle har især udfordringer i sociale sammenhænge. Derudover har en del også fysiske handicap, som i nogle tilfælde kan begrænse udviklingsmulighederne yderligere.
Er du tæt på en med et udviklingshandicap? Du er ikke alene.
Livet som pårørende til et menneske med et udviklingshandicap kan være både smukt og udfordrende. I Lev står vi klar til at støtte og hjælpe dig, så du ikke skal bære det hele alene.
Anita Graversen
Årsagen til udviklingshandicap kendes langt fra i alle tilfælde, men kan være en følge af:
- Arvelige faktorer (for eksempel visse stofskiftesygdomme samt arvelige kromosomfejl)
- Kromosomfejl
- Skader, der opstår i fostertilstanden (på grund af for eksempel overdreven alkoholindtagelse, overdreven rygning eller infektionssygdomme hos moderen)
- Iltmangel under fødslen
- For lav fødselsvægt (som følge af for tidlig fødsel)
- Senere opstået hjerneskade på grund af en ulykke eller sygdom
HOSPITALET I tilfælde, hvor handicappet konstateres straks efter fødslen, hjælper hospitalet familien og sørger for, at den rette behandling og støtte anvises.
SUNDHEDSPLEJERSKEN Mistanken om, at et barn har udviklingshandicap, opstår ofte først efter nogle måneder og typisk af barnets sundhedsplejerske. Sundhedsplejersken vil hjælpe familien med det videre forløb.
FAMILIELÆGEN Endelig kan handicappet konstateres i forbindelse med de forebyggende børneundersøgelser, der foretages af familiens praktiserende læge. Lægen kan efter aftale underrette kommunen, der herefter undersøger barnets behov for nærmere udredning og støtte.
KOMMUNEN Den kommune, man bor i, har pligt til at tilbyde rådgivning og støtte (for eksempel økonomisk kompensation) til familier, hvor der er et barn eller en voksen med udviklingshandicap. Familien skal således altid henvende sig til kommunen for at få hjælp.
PPR Kommunens pædagogisk/psykologisk rådgivning vurderer barnets udvikling og hjælper med at finde den rigtige børne have og skole.
VISO står for ”Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation”. Når den rette ekspertise ikke findes i kommunen tilbyder VISO gratis, landsdækkende specialrådgivning til borgere, kommuner, institutioner og tilbud på social- og special undervisningsområdet.
Positive forventninger som drivkraft
Det er vigtigt, at børn med udviklingshandicap bliver stimuleret motorisk, socialt og sprogligt. Mange udvikler både tale- og/eller tegnsprog, og de fleste bliver aktive og glade for leg og andre aktiviteter, der passer til deres udviklingstrin.
Støtte til forældrene er også afgørende. Mange steder tilbydes pædagogisk rådgivning, som kan hjælpe forældre med at støtte og stimulere deres barn bedst muligt.
Samvær og samværsproblemer
For mange mennesker med udviklingshandicap kan samvær med andre være vanskeligt og føre til frustrationer. Alligevel kan alle få glæde af socialt samspil, når de får den rette støtte.
Omkring en tredjedel af personer med udviklingshandicap har psykiske vanskeligheder, som kræver særlig pædagogik og nogle gange psykiatrisk behandling. Det er tre gange så mange som i den øvrige befolkning. De psykiske vanskeligheder kan være af mange typer, men adfærdsforstyrrelser og autisme – eller autistiske træk – er særligt hyppige. Autisme kan gøre det svært at indgå i socialt samspil.
Derudover har en del personer med udviklingshandicap udfordringer med hyperaktivitet, impulsivitet og koncentration, som kendes fra ADHD. Både børn og voksne med udviklingshandicap, der samtidig har autisme eller ADHD, har behov for en særlig pædagogisk indsats.
Hvad betyder multihandicap
Nogle mennesker har følgesygdomme eller -handicap, som er vigtige at behandle for at støtte deres generelle indlæring og funktion. Det kan være syns- eller hørenedsættelser, men også andre fysiske udfordringer som spasticitet eller nedsat muskelspænding (hypotoni).
Cirka en tredjedel af alle med et udviklingshandicap udvikler epilepsi, som ubehandlet kan forstyrre indlæringen betydeligt.
Vidste du at Lev afholder gratis webinarer?
Lev arrangerer en lang række gratis online-webinarer, hvor du kan få ny viden, inspiration og konkrete redskaber til hverdagen. Find det næste webinar, der passer til dig, og tilmeld dig direkte her.
