Store potentialer i pædagogik i stedet for magt

Af Thomas Gruber, politisk konsulent i LEV

Anne Skov er 68 år og gik for tre år siden på pension. Det vil sige næsten da! Siden hun lod sig pensionere fra en stilling som specialkonsulent i Socialstyrelsen, har hun nemlig valgt at tage et mindre antal konsulentopgaver i botilbud for mennesker med udviklingshæmning rundt omkring i hele landet. Og Anne Skov har ikke fortrudt den gradvise tilbagetrækning.
- Jeg var glad for at kunne geare ned fra fuldtidsjobbet i Socialstyrelsen. Men det her holder jeg lidt fast i – det giver mening, og jeg kan se resultaterne. Både for beboerne og det personale som hjælper dem i hverdagen, siger Anne Skov

I forbindelse med kurserne underviser hun pædagoger og andre ansatte i især servicelovens magtanvendelsesregler. Kurserne giver medarbejderne redskaber og metoder, som de kan bruge til at håndtere udfordrende situationer og adfærd uden at bruge magt eller andre indgreb over for den enkelte beboer. Og Anne Skov mangler ikke opgaver:
- Jeg får løbende henvendelser om kursusforløb af kortere eller længere varighed. Det er fra kommuner og bosteder, hvor ledelse og medarbejdere er bevidste om, at det kræver fokus at holde det faglige niveau oppe. Det handler ikke kun om formidling af selve loven og de enkelte bestemmelser. Det er mindst lige så vigtigt med en konstant refleksion i forhold til den helt konkrete praksis. Det er helt afgørende, at medarbejderne sørger for både at lære af de situationer, hvor tingene lykkes, og der hvor det går mindre godt.

Brug for et lille skub
Anne Skov har gennemført denne slags kursus- og konsulentopgaver i mere end 15 år. Først i en del år i en selvejende institution under Socialministeriet og siden 2007 inden for rammerne af Socialstyrelsen. Og altså fra 2015 som selvstændig konsulent. Sammenlagt skønner hun, at det er blevet til kurser og lignende i omkring 200 forskellige botilbud over hele landet.
- Min erfaring er, at man en del steder har brug for et skub for at udvikle fagligheden i forhold til magtanvendelsesreglerne. Der er heldigvis også mange kommuner, som gør det rigtig godt på egen hånd.
- Nogle gange er medarbejderne skeptiske, når jeg introducerer reglerne og de principper, som de er bygget på. ’Det er ikke realistisk med lige præcis vores målgruppe’ hører jeg af og til. Men heldigvis er langt de fleste pædagoger ret gode til at se undersøgende og selvkritisk på deres egen praksis. Jeg har igen og igen oplevet, hvordan medarbejdere i tilbuddene opnår ny indsigt i de enkelte borgeres behov og udfordringer, og den indsigt kan de bruge til at give hjælpen på helt nye måder – ofte så magtanvendelse bliver overflødig eller reduceres markant. Potentialet i den stærke pædagogiske faglighed er enormt.

Anne Skov har gennem årene haft med langt de fleste typer af udfordringer at gøre. Det kan handle om en beboer, som ofte har en aggressiv adfærd, en anden, som ikke vil have børstet tænder. Eller om beboere, der løber væk fra botilbuddet uden opsyn og dermed kan bringe sig selv i fare.
- Her er det centralt, at medarbejderne er bevidste om en reel brug af omsorgspligten, som netop fordrer, at de finder måden, hvorpå borgeren vil modtage hjælpen – og, hvis det ikke rækker, gør brug af de former for anvendelse af magt, som loven giver mulighed for, siger Anne Skov.

Hvorfor ville Peter ud?
Som et konkret eksempel på, hvordan man fagligt kan arbejde med beboere, der forlader deres botilbud, nævner Anne Skov Peters historie (navnet er opdigtet, red.). Peter boede tæt på en meget trafikeret vej, og han var absolut ikke trafiksikker eller i stand til at orientere sig. Han udfordrede medarbejderne ved hele tiden at gå ud, så snart han kunne komme til det – enten via sin terrassedør eller via fællesrum og hoveddør. Når medarbejderne ville stoppe Peter, blev han vred og slog sommetider ud efter dem. Botilbuddet søgte om – og fik tilladelse til i en periode – at sætte en særlig døråbner op på hans terrassedør, så han ikke kunne gå ud den vej.
- Samtidig arbejdede medarbejderne systematisk på at finde ud af, hvad det var, der lå bag Peters trang til at gå ud. Var det trangen til frisk luft eller til at gå? Var der noget eller nogen på botilbuddet, som fik ham til at gå? De fandt frem til, at Peter ville gå, når der var den mindste misstemning i tilbuddet. Især var det et par andre beboeres adfærd, han reagerede på. Der blev iværksat tiltag, som skærmede Peter for disse påvirkninger samtidig med, at han fik faste gåture med en medarbejder, fortæller Anne Skov.

Medarbejderne opdagede også, at de selv indimellem var årsagen til, at Peter ville ud. Blandt andet når de stillede krav, som han ikke syntes om. Her fik de med brug af metoden Low Arousal sat fokus på deres egen adfærd og måde at møde Peter på. Peters trang til at gå ud alene forsvandt, og han lærte at benytte en ringeklokke, når han gerne ville ud.

Farligt at lempe reglerne
Selv om det – undtagelsesvist – kan være nødvendigt at anvende magt, synes Anne Skov, at det vil være et alvorligt tilbageskridt, hvis man politisk vil til at lempe magtanvendelsesreglerne, så det eksempelvis bliver nemmere for personalet at låse dørene eller på anden måde give flere muligheder for indgreb og magtanvendelse.
- Jeg kan se, hvilken kolossal udvikling der har været i fagligheden, siden jeg startede med at undervise rundt omkring i botilbuddene. På de 15 år er fagligheden udviklet markant i forhold til at undgå brug af magt. Til glæde for alle – først og fremmest beboerne selvfølgelig.

Det er sket takket være god ledelse, engagerede medarbejdere og politisk opbakning. Men det er også en direkte konsekvens af, at reglerne er relativt strikse i forhold til, hvornår magtanvendelse er tilladt. De strikse regler sammen med kravet om at tage ved lære og arbejde for at undgå magt er med til at højne fagligheden, så beboerne ikke unødigt fratages deres rettigheder.

Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 1 2018

Læs mere
Intens diskussion om låste døre
Udviklingscenter Ribe: Her er der ingen ønsker om flere beføjelser til at bruge magt
Hvad ved vi om ministeriets planer?
Magt – hvad siger reglerne?
Låste døre som afmagt
Fra skrækslagen til overbevist
Tidligere LEV-landsformand: Den pædagogiske oprustning risikerer at blive tabt på gulvet
Kommentar fra ULF’s formand: Er mere magt den nye måde at spare på?
Leder: Jeg er både mor og landsformand
Læs hele bladet her