Efterladt på perronen

Af Martin Hungeberg, freelancejournalist

I mange år har de været gode til selv at styre deres økonomi. Men mulighederne siver ligeså stille ud mellem fingrene på den gruppe af mennesker med udviklingshandicap, der er ikke-digi­tale og ikke har muligheder for at lære at begå sig uden kontan­ter, med koder til kreditkort, med apps på mobilen eller ved at købe tog- eller busbilletter i en automat.

”Jeg var i Aarhus for ikke så lang tid siden, det var jeg nødt til, fordi jeg skulle tanke op på mit rejsekort. Det kan jeg ikke her i Viborg. Det var en time hver vej med tog, og det er jo ret skørt, at man skal rejse så langt bare for at tanke sit kort op,” forklarer Svend Børge M. Nielsen, der én af de ramte af Arrivas lukning af bemandede billetkontorer på stationerne i Skive, Thisted, Skjern, Silkeborg og Viborg, hvor han selv bor.

Svend Børge M. Nielsen kan ikke betjene billetautomaterne på Viborg Banegård, fordi det digitale sprog bliver for indviklet og teknisk, ligesom han har svært ved at huske en kode. Pædago­gerne i bofællesskabet må ikke hjælpe ham, da der ikke må være penge, og slet ikke koder, mellem ansatte og beboere.

”Det sætter beboerne i en enorm svær situation. Nu bliver de nødt til at have hjælp til noget, som de før har kunnet klare selv. Så de mister altså noget handlefrihed. Tag for eksempel Esben (Lindegaard Ovesen, red.), han får besøg af sin søster i næste uge, og det er så hans chance for at få hævet kontanter og få styr på andre digitale udfordringer. Det er virkeligheden her i bofælles­skabet og for den her gruppe mennesker,” siger Anne Rathke, som er pædagog i Bofællesskabet Merkurvej 12 i Viborg.

18 Råd og politikere svarede på brev
Det rammer alle de fem beboere i bofællesskabet, at digitaliseringen sniger sig ind overalt. Både Svend Børge, Esben, Flemming, Pia og Jan er ikke-digitale, men har et stort behov for at kunne tage vare på deres egen økonomi, som de har gjort det i mange år. De har ikke NemID, og de kan ikke styre deres økonomi på netbank på computeren eller mobilen. Beboerne har derfor valgt at råbe omverdenen op med et brev, som beskriver deres situation.

”Vi er nødt til at fortælle andre, hvordan det er. Ellers fortsætter det bare,” pointerer beboer Flemming Bay, som sammen med de andre i Bofællesskabet Merkurvej 12 er afsender af brevet.

I brevet beskriver de, hvordan de føler sig umyndiggjorte som følge af den digitale udvikling og alt for lidt fokus på proble­merne med, at samfundet bliver mere og mere kontantløst. Brevet blev sendt vidt omkring, og de har blandt andet fået svar fra Det Centrale Handicapråd, som vil ind­drage det i en kampagne om emnet i 2021. Der er også tikket svar ind fra en række politikere, og det er blandt andet blevet garanteret, at bekymringerne bliver bragt videre til erhvervsminister Simon Kollerup.

”Vi er borgere ligesom alle andre menne­sker i det her land,” lyder det fra Flemming Bay.

”Ja, og det her er de nødt til at gøre no­get ved,” tilføjer Svend Børge M. Nielsen, hvorefter der bliver nikket fra de andre beboere i bofællesskabet.

”Hvad bliver det næste? Jeg arbejder i en café hver dag, og der tager jeg bussen til. Hvad hvis vi pludselig heller ikke kan betale med kontanter der?” spørger Flemming Bay.

Værge til økonomi?
Kontanter spiller en helt central rolle i beboernes liv.

”Jamen, jeg bruger kontanter til det hele, og det vil jeg da fortsætte med. Det er både til indkøb, tøj, hvis der måske skal være lidt fest og selvfølgelig, når jeg skal med bus eller tog. Med penge i hånden, så ved jeg, hvad jeg har med at gøre,” forkla­rer Svend Børge M. Nielsen fra bofælles­skabet.

Fra årsskiftet lukker Arbejdernes Landsbank for al kasseekspedition i deres filialer. Beboerne har i den seneste tid mærket problemer med at skaffe kontanter i flere forskellige banker. De har blandt andet oplevet, at man er nødt til at bestille eksempelvis 50 krone-sedler flere dage i forvejen, og at de ikke kan få den hjælp til at få kontanter, som de før i tiden kunne.

”Det er bare blevet meget mere besvær­ligt. Nu kan vi ikke regne med, at man kan få kontanter i bankerne mere, så det gælder om at have nogle i sin pung, hvis man skal bruge penge, og det skal man jo tit,” beret­ter Svend Børge M. Nielsen.

Det står soleklart, at man beskæftiger sig med en menneskelig grundfølelse, når man begynder at tale om, hvad konsekven­sen af den digitale udvikling i sidste ende kan resultere i: At beboerne i Viborg og gruppen som helhed kan blive nødt til at få sig en værge til deres økonomi. Det lyser ud af Flemming Bay, at han bestemt ikke er tilfreds med den udsigt. Han afslutter:

”Jeg vil blive meget sur, hvis jeg ikke selv må bestemme og styre mine penge. Hvad er det for noget? Jeg bliver simpelthen skuffet over, at det skal være sådan her. Min øko­nomi kommer da ikke andre ved, det vil jeg styre selv, som jeg plejer. Men det bliver jo sværere og sværere.”

Let læst

Beboerne i et botilbud i Viborg har fået nok. De er vrede over, at det er svært at hæve kontanter. De er også vrede over, at det er svært at betale for at køre med bus og tog. De har skrevet et brev, hvor de fortæller om det.

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 8 2020

Læs mere
Læs hele magasinet her
Digitaliseringens markante slagside
om udsatte borgere kan hente kontanter på kommunen
Levs ønsker til digital inklusion