Gå til siden indhold
Lev
Støt
Støt

Støt Lev

1/3

Støt som privatperson eller virksomhed. Alle bidrag hjælper med at støtte mennesker med udviklingshandicap.

Vælg støtteform

Praktikant til frivilligområdet i landsdækkende NGO | Aarhus

Skal dit studiepraktikophold give dig en masse praktisk erfaring med at engagere frivillige i en landsdækkende NGO med udgangspunkt i Aarhus og Region Midtjylland? Vil du gerne inddrages i projektarbejde og være en del af et stærkt fagligt fællesskab, så er et praktikophold hos Lev måske noget for dig.

Ansøgningsfrist

Grafik

Vi søger en studiepraktikant til vores team af kredskonsulenter i foråret 2027. Hos os får du både mulighed for at få selvstændigt ansvar samt samarbejde med vores engagerede frivillige. Du bliver en del af et dedikeret team, der arbejder for at skabe forandring for mennesker med udviklingshandicap og deres familier.


Om praktikopholdet

Som praktikant i Lev kommer du til at arbejde tæt sammen med erfarne kollegaer og få hænderne i en bred palette af opgaver inden for dette frivillige område i Lev.

Du vil bl.a. få:

  • Erfaring med projektarbejde fra idé til evaluering.
  • Indblik i, hvordan interesseorganisationer arbejder med demokrati og rettigheder.
  • En engageret gruppe af medarbejdere og frivillige, der er åbne for nye idéer.
  • Et praktikforløb, der kan tilpasses forskellige studiekrav.


Vi lover dig en hverdag, hvor dine idéer bliver taget seriøst, og du lærer noget nyt. Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At understøtte udviklingen af tværgående indsatser med fokus på at styrke frivillighed i Lev
  • At planlægge, gennemføre og evaluere projekter og aktiviteter
  • At udvikle materialer og øvelser, der gør demokrati og fællesskab mere håndgribeligt
  • At være med til at lave kreative workshops, arrangementer og lignende.
  • At bidrage til evaluering og indsamle af erfaringer, der styrker Levs arbejde.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en videregående uddannelse
  • Er én, som trives med at tage ansvar og arbejde selvstændigt.
  • Er nysgerrig, hjælpsom og har mod på at kaste dig ud i nye opgaver
  • Har en interesse for inklusion, projektarbejde, demokrati og fællesskaber.
  • Har evnen til at arbejde både selvstændigt og sammen med andre.

Praktikken er ulønnet og tilpasses selvfølgelig dine studiekrav.

Klar til at gøre en forskel?

Så send en kort ansøgning og CV til job@lev.dk senest 20. november 2026. Skriv ”Praktikant Aarhus” i emnefeltet.

Vi indkalder løbende til samtaler – så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted!

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kredskonsulent – og din praktikvejleder - Keld H. Nedergaard på mail: khne@lev.dk eller telefon (+45) 92821806

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Lev

Lev er en landsdækkende handicaporganisation, der arbejder for at sikre mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende et godt liv – med lige rettigheder, muligheder og livskvalitet. Vi har mere end 8000 medlemmer og 60 lokale kredse fordelt over hele landet.

Læs mere om Lev her: Lev - livet med udviklingshandicap
-------------------------------------------------------
📍Praktiksted: Aarhus
📍Periode: januar – juni 2027
📍Transporttilskud: 1.210 kr./mdr.
📍Ansøg senest: 20. november 2026 på job@lev.dk
Spørgsmål? Skriv til khne@lev.dk

Praktikant til frivilligområdet i landsdækkende NGO | Aarhus | Lev