Gå til siden indhold
Lev
Støt

Støt Lev

1/3

Støt som privatperson eller virksomhed. Alle bidrag hjælper med at støtte mennesker med udviklingshandicap.

Vælg støtteform

Virksomhedsstøtte

Dreng former et hjerte med hænderne og smiler

Giv livet tilbage

Alt for mange mennesker med udviklingshandicap bliver overset, misforstået eller efterladt alene. Din virksomhed kan gøre en forskel. Med jeres støtte kan vi give livet tilbage til et menneske, der står uden for fællesskabet og samtidig vise, at mennesker med udviklingshandicap er værd at investere i - at deres liv og det de bidrager med har en værdi.

Klargører formular…
Silas og mor Linda

Silas og mor Linda

Billede af Silas og hans mor Linda. Bliver brugt på en af støtte/sponsorsiderne til en blok der hedder "mød Silas"

"Jeg ønsker at Silas har et trygt sted at bo med hjælp fra nogen, der kender ham."

Lindas ønske burde være en selvfølge – men desværre er det langt fra virkeligheden for mennesker med udviklingshandicap.

Besparelser og ændringer i lovgivningen på handicapområdet gør hverdagen endnu mere usikker for Silas.

Din støtte kan være med til at give Silas en tryg hverdag på sit bosted.

I kan få fradrag for jeres bidrag

Jeres virksomhed kan få fuldt fradrag for donationer op til 20.000 kr. i 2026. En donation betragtes som en gave, der ikke giver adgang til en reklameydelse fx logomateriale eller PR fra Lev. Der pålægges ikke moms på donationer.

Jeres virksomhed kan som hovedregel få fuldt fradrag for et sponsorat til Lev af en hvilken som helst størrelse, når I modtager en reklameydelse fx logomateriale eller reklame i forbindelse med sponsoratet. I de fleste virksomheder kan et sponsorat med en reklameydelse trækkes fra som en driftsudgift.

Det er op til jeres virksomhed at bedømme, om I har lov til at fratrække beløbet som driftsomkostninger (f.eks. reklameudgift) jf. statsskattelovens §6. Konsultér evt. jeres revisor eller jurist for at få afklaret spørgsmålet

Alle sponsorater til Lev med en reklameydelse bliver pålagt moms på fakturaen.

Vi sørger for at indberette jeres donation til SKAT. Derfor har vi brug for jeres CVR-nummer, når I giver en donation. Virksomhedssponsorater skal I selv opgive til SKAT.

Forskellen på en donation og et sponsorat til Lev er primært defineret af den modydelse, som vi leverer til jeres virksomhed. Får jeres virksomhed fx logomateriale eller omtale på sociale medier, vil der typisk være tale om et sponsorat, som pålægges moms, og som ofte er fuldt fradragsberettiget som driftsomkostning i jeres virksomhed.

En donation betragtes som en gave, der ikke aktiverer en modydelse fra Lev. Der pålægges således ikke moms på donationer, og donationer er fradragsberettigede op til 20.000 kr. i 2026.

Som virksomhedssponsor i Lev accepteres nedenstående aftalebetingelser:

  • Fremhævelse af varemærker, tjenester eller produkter er ikke en del af aftalen mellem virksomhedssponsoren og Lev. Et virksomhedssponsorat hos Lev kan derfor ikke bruges til at fremme eller sælge eventuelle produkter.
  • Virksomhedssponsoren kan kun bruge det tilsendte støttelogo til at markere samarbejdet og ikke Levs officielle logo. Støttelogoet kan kun bruges digitalt.
  • Virksomhedssponsoratet kan til enhver tid opsiges af Lev med øjeblikkelig virkning, hvis Lev vurderer, at aftalebetingelserne ikke overholdes, eller hvis det vurderes, at Lev bruges i en for organisationen skadelig sammenhæng.
  • Hvis aftalen opsiges af Lev vil dele af donationen blive tilbagebetalt. Størrelsen afhænger af, hvornår på den aftalte sponsorperiode, at aftalen opsiges.
  • Når en sponsorperiode slutter efter et år– og hvis aftalen ikke fornyes – skal virksomheden fjerne Levs støttelogo fra diverse mail-signaturer og/eller hjemmesider.