Forberedelse af sundhedstjekket
For at sundhedstjekket skal have størst mulig effekt, er det vigtigt at komme hele vejen omkring, så uopdagede sygdomme bliver opdaget, og så man kan forebygge og igangsætte behandling så tidligt som muligt. Det kræver forberedelse og koordinering mellem alle parter - borger, pårørende/støttepersoner, personale og ledelse i botilbud og den praktiserende læge.
Lev har i samarbejde med blandt andet Danske Handicaporganisationer, DH, en række kommuner og de Praktiserende Lægers Organisation, PLO, udviklet en fælles "model" for sundhedstjek, der kan understøtte gennemførelsen af det nye tilbud.
Til dig der skal have et sundhedstjek
Hvis du bor i et botilbud eller et bofællesskab, kan du få et sundhedstjek. Hvis du ikke har fået tilbudt et sundhedstjek, kan du tale med din familie eller pædagogerne på dit botilbud, om de kan hjælpe dig med få et tjek.
Materiale til download som pdf
Vi anbefaler, at både borgere, pårørende, personale og praktiserende læger anvender de materialer, der er udarbejdet til at understøtte modellen for gode sundhedstjek på tværs af alle parter. Materialerne opdateres løbende.
Film og vejledning
Om sundhedstjek
Sundhedstjekket er et tilbud og en ret for mennesker med udviklingshandicap, der bor på botilbud. Det betyder, at de hvert andet år skal have tilbudt et sundhedstjek for at sikre bedre livsvilkår og sundhed.
