650.000.000. De mange nuller skyldes ikke, at skribenten er faldet i søvn ovenpå tastaturet. Tallet er tværtimod en helt præcis optælling af den over halve milliard, som beskæftigelsesindsatsen KLAPjob igennem sit 15 år lange virke har sparet statskassen, ifølge Social- og Boligstyrelsen.  

Dét og mange andre opløftende tal er samlet i rapporten ”KLAPjob i Tal”, der er udgivet af KLAPjob selv og som blandt andet inddrager netop Social- og Boligstyrelsens analyse af langtidseffekterne af at få mennesker med kognitive handicap i job.  

Der er meget at juble over. 

Værdien for mennesket

For bag det astronomiske tal gemmer, der sig en helt anden værdi end kun den samfundsøkonomiske, nemlig 5700 mennesker med kognitive handicap, der har fået en bedre livskvalitet ved at få en plads på arbejdsmarkedet – i tillæg til de ca. 3.700 kr. som de modtager hver måned oveni deres førtidspension.  

Forbedringen af livskvalitet kan man blandt andet se ved, at mennesker med kognitive handicap i arbejde – fra nu af kaldet ”Klapjobbere” – oplever, at deres behov for offentlig støtte i det daglige falder, når de går på arbejde. Det betyder, at en KLAPjobber, der har været i arbejde i seks år, både sparer samfundet for over 100.000 kr., men også oplever at blive en del af et fællesskab, som alt for mange mennesker med kognitive handicap føler sig ekskluderet fra.  

En win-win-situation for samfund og borger

Ifølge Claus Bergman Hansen skal man se på det økonomiske udbytte for samfundet og det sociale udbytte for borgeren som to sider af samme mønt. ”KLAPjob har som sin primære mission at give mening og indhold i livet til mennesker, der er født uden samme forudsætninger som andre. Det gør vi ved at lave aftaler med virksomheder, f.eks. supermarkedskæder og hoteller, der er interesserede i at skabe inkluderende arbejdspladser, hvor der er plads til alle mennesker. En KLAPjobber starter altså hos en virksomhed, hvor vedkommende træder ind i et kollegaskab, hvor der allerede er et sæt opgaver, som KLAPjobberne kan løse og derved give værdi til virksomheden. Det giver samtidig KLAPjobberen identitet og status som kollega på linje med alle andre.”

Arbejdsglæden hos KLAPjobberne er én af de ting, der fremhæves tydeligst i rapporten. Knap 74 pct. af de Klapjobbere, der blev ansat mellem juli 2020 og november 2023, var ved undersøgelsens færdiggørelse stadig i KLAPjob. Knap 10 pct. er stoppet i deres KLAPjob, men ønsker et nyt. KLAPjobs gode rygte understreges også af, at der lige nu er ca. 900 i kø til at få anvist et KLAPjob.

Ændret opfattelse af mennesker med kognitive handicap

”KLAPjob i tal” er, foruden at vise de økonomiske fordele, også et forsøg på at rette en udbredt misforståelse blandt befolkningen: At mennesker med kognitive handicap ikke kan være til nytte for samfundet. Som Claus Bergman Hansen udtrykker det:

”Vi har lavet rapporten af to årsager: Den første og vigtigste er, at vi som beskæftigelsesindsats skal kunne se, hvor langt vi er kommet, og hvor vi skal forbedre. Den anden årsag er, at mange mennesker forestiller sig, at mennesker med kognitive handicap er uproduktive og ikke kan bidrage med noget af værdi til samfundet. Det er en opfattelse, som vi skal have ændret på, og som KLAPjobberne er et bevis på er helt forkert.”