Kompensationsydelse for voksne
Servicelovens § 100
Kommunen kan, når betingelserne for kompensationsydelse er opfyldt, yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til borgere under folkepensionsalderen.
Reglerne gælder dog ikke for personer, der modtager førtidspension tilkendt før 1.1.2003. Her skal eventuelle merudgifter søges dækket efter pensionslovgivningens muligheder.
Kort om kompensationsydelse
Målgruppen for kompensationsberettigede udgifter for voksne er mindre og mere snæver, end den er for børn.
Der kan ydes kompensationsydelse til personer mellem 18 år og folkepensionsalder.
Reglerne gælder ikke for personer, der modtager førtidspension tilkendt før 1.1.2003. Her skal eventuelle merudgifter søges dækket efter pensionslovgivningens muligheder.
Hvem er omfattet af målgruppen?
- Borgere med en (lang)varig lidelse, der er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som ofte medfører at der skal sættes ind med ikke-uvæsentlige hjælpeforanstaltninger
- Borgere med medfødte lidelser med behov for diæt
- Borgere med deformiteter og behov for særligt tøj
Hjælpeforanstaltninger kan både være relateret til jobsituation som fx fleksjob, eller der kan være tale om kompenserende foranstaltninger som handicapbil, hjælpemidler i sammenhæng med andre ydelser, personlig og praktisk hjælp i hjemmet, ledsagelse mv.
Kompensationsydelsen skal kompensere for de udgifter, som er en konsekvens af personens udviklingshandicap. Behovet for dækning af kompensationsberettigede udgifter skal vurderes i forhold til personer uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation.
Kompensationsydelse er indtægtsuafhængig og er en skattefri ydelse.
Kompensationsberettigede udgifter kan bevilges uanset hvilken boform, borgeren bor i, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
For at være berettiget til dækning af kompensationsberettigede udgifter, skal man kunne sandsynliggøre udgifter relateret til personens udviklingshandicap på minimum 555 kr. pr. måned, svarende til 6.600 kr. om året.
Kommunen skal udelukkende lave en revurdering af den kompensationsberettigede ydelse, hvis man som forælder beder om det, fordi der sker ændringer i barnets eller familiens forhold – eller hvis kommunen bliver opmærksom på, eller får en formodning om, at der er sket ændringer i familiens livssituation, som kan have betydning for hjælpen.
Ydelsen reguleres en gang om året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten.
Når kommunen behandler en ansøgning om kompensationsydelse, skal den anvende enten funktionsevnemetoden eller voksenudredningsmetoden. Metoderne bruges til at beskrive og vurdere en borgers funktionsevne. På grundlag af resultatet kan der evt. tildeles støtte efter § 100. Metoderne kan også anvendes, når der skal tildeles andre handicapkompenserende ydelser efter servicelovens bestemmelser. Mange mennesker med udviklingshandicap kan have svært ved selv at beskrive de vanskeligheder, de har i dagligdagen. Det er derfor en god idé at have en bisidder med, som kender personen med udviklingshandicap og derfor kan hjælpe med at forklare og beskrive.
Metoderne er desuden tænkt som et supplement til de alment gældende regler om blandt andet ret til partshøring, aktindsigt, notatpligt, tavshedspligt og begrundelser.
Ændringer i reglerne for kompensationsydelse i 2025
Fra 1.9.2025 trådte nye regler i kraft i forhold til minimumsbeløb, udmåling, beregning og udbetaling. Formålet med de nye regler er, at reglerne om merudgifter forenkles for både børn og voksne. Det betyder blandt andet, at reglerne om udmåling, beregning og udbetaling bliver ens for børn og voksne.
To niveauer for udbetaling af hjælp
Det nye system, som trådte i kraft 1.9.2025 har to niveauer for udbetaling af hjælp, gruppe 1 og gruppe 2.
Det er jer selv, der vurderer, om I vil søge efter gruppe 1 eller gruppe 2. Det er vigtigt, at I får en grundig rådgivning og vejledning fra kommunen i forbindelse med en ansøgning om kompensationsydelse. Kommunen har rådgivningspligt og skal hjælpe og vejlede.
Kommunerne skal desuden af egen drift uden fornyet ansøgning fra din side træffe afgørelse om hjælp i gruppe I, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, selv om du har søgt efter gruppe II og har fået afslag.
Vi anbefaler derfor, at du selv er opmærksom på at bede om rådgivning og vejledning, hvis du ikke oplever at kommunen giver dig den vejledning, du har brug for. Du har mulighed for at klage over den endelige afgørelse om kompensationsydelse, hvis du er uenig i afgørelsen.
Hos Lev kan du få rådgivning om lovgivning og dine muligheder.
Det kan føles overvældende at finde rundt i lovgivningen, når din voksne søn, datter eller søskende har udviklingshandicap.
Vi hjælper dig med at få overblik og giver støtte til en tryg hverdag – både for den, du holder af, og for dig selv.
Gruppe 1
Hvis man søger om dækning af kompensationsberettigede ydelser efter gruppe 1, laver kommunen i dialog med dig et overslag for det kommende år over de sandsynliggjorte løbende og enkeltstående kompensationsberettigede udgifter.
Alle typer af kompensationsberettigede udgifter kan tages med i overslaget. Det kan fx dreje sig om udgifter til medicin, udgifter som er en følge af ekstraordinært slid på tøj og sko, ekstra vask.
Man skal altså kunne sandsynliggøre kompensationsberettigede udgifter på minimum 555 kr. pr. måned (2025).
Det betyder, at man vil få udbetalt et standardbeløb på 1.105 kr. pr. måned. Standardbeløbet er det beløb, der kommer til udbetaling, uanset størrelsen på de faktiske udgifter, som ligger under grænsen for at overgå til gruppe 2, som er op til 2.000 kr. pr. måned (2025).
Med de nye regler i gruppe 1 fjernes de tidligere sagsbehandlingskrav om, at man selv skal sandsynliggøre alle nødvendige merudgifter.
Liv Kastrup
Gruppe 2
Gruppe 2 er for personer med kompensationsberettigede udgifter på minimum 24.000 kr. om året, svarende til 2.000 kr. om måneden.
Hvis man har kompensationsberettigede udgifter over 2.000 kr. pr. måned og kan dokumentere udgifter på over 24.000 kr. pr. år, svarende til 2.000 kr. pr. måned kan der ydes kompensationsydelse svarende til de faktiske kompensationsberettigede udgifter samt et standardbeløb på 500 kr. (2025). Standardbeløbet på 500 kr. udbetales uden nogen krav om sandsynliggørelse eller dokumentation.
Når der ydes kompensationsstøtte efter reglerne i gruppe 2, er det et krav, at du kan dokumentere dine udgifter. Derfor er det vigtigt, at man gemmer kvitteringer for de nødvendige udgifter, der er en følge af funktionsnedsættelsen tag evt. Et billede med telefonen og opret en mappe, hvor du gemmer kvitteringerne . Så er de lettere at finde igen og lettere at sende til kommunen.
- Kost og diætpræparater
- Medicin
- Befordring og driftsudgifter ved befordring i egen bil, herunder udgifter til vedligeholdelse og reparation, bilforsikring, fornyelse af kørekort og udligningsafgift for dieselbil
- Forhøjet husleje, herunder indskud
- Fritidsaktiviteter, herunder udgifter til deltagelse i almindelige fritidsaktiviteter og udstyr hertil, ferier, sommerlejr og stævner mv.
- Handicaprelaterede kurser
- Beklædning
- El, vand og varme
- Øvrige kompensationsberettigede udgifter, hvor den enkelte kompensationsberettigede udgift overstiger 15.000 kr. (2025) pr. år, svarende til gennemsnitligt 1.250 kr. pr. måned
Eksempel på udgifter, som kan dækkes efter nr. 9 på positivlisten (“kattelemmen”) kan være udgifter til barnepige, som har til formål at passe barnet – og som ikke vurderes at være afløsning af forældrene, hvis de udgør mindst 15.000 kr. om året.
Der er inden for gruppe 2 mulighed for at lave aftale med kommunen om, at enkeltstående kompensationsberettigede udgifter udbetales på det tidspunkt, hvor udgifterne er dokumenteret i stedet for i månedlige rater sammen med de løbende kompensationsberettigede udgifter og det månedlige standardbeløb på 500 .
Et eksempel på en enkeltstående udgift kan være kompensationsberettigende udgifter til ferie eller sommerlejr – eller en større enkeltudgift i forhold til handicapbil.
Når kommunen skal udmåle den konkrete kompensationsberettigede udgift, tages der udgangspunkt i hvad familier almindeligvis har af udgifter. Har I været nødt til at flytte til en anden bolig måske større bolig på grund af barnets udviklingshandicap vurderer man, hvor stor merudgiften er i forhold til hvad en familie med et barn uden udviklingshandicap har i området med regulering for evt. boligydelse.
Et andet eksempel er udgifter til beklædning, ekstra tøj og sko, hvor man tager udgangspunkt i hvor meget beklædning, et barn på tilsvarende alder bruger. Kommunen skal i forbindelse med udmålingen og beregningen tage udgangspunkt i offentligt tilgængelige statistiske oplysninger, f.eks. statistikdatabaser, forskningsrapporter e.l., om det typiske forbrug for en familie med et barn uden funktionsnedsættelse eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse på samme alder og i samme livssituation.
Leverandørydelser
Der er i de nye regler ikke mulighed for leverandørafregning.
Dækning af kompensationsberettigende udgifter er en kontantydelse, der udbetales til forældrene eller borgeren som kompensation for ekstra omkostninger, borgeren eller familien har som følge af funktionsnedsættelsen.
Det betyder at man ikke længere kan få taxakørsel via taxaordning, men fremover selv skal afregne med taxaselskabet – det er heller ikke længere muligt at få medicinbevilling til apoteket, her skal man også selv afregne med apoteket.
Hjælpemidler
Kommunen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med udviklingshandicap, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
Eksempler på hjælpemidler:
- Ortopædisk fodtøj
- Kørestol
- Særlig stol, seng og lignende
- Kommunikationshjælpemidler og testmaterialer
Hjælpemidler kan bevilges som udlån, naturalhjælp eller som en kontantydelse til køb af hjælpemidlet. Ydelser efter denne bestemmelse er ikke skattepligtige og afhænger ikke af familiens økonomiske situation.
Der gives tilskud til reparation af hjælpemidlet, men normalt ikke til drift af det.
