Af Oskar Rubin, Jurist og forfatter til bogen "Sygt Barn, sygt system"
En god klage kan gøre en forskel
Som far til en dreng med udviklingshandicap har Oskar Rubin fået et indgående kendskab til ikke mindst serviceloven og barnets lov. Og som jurist har han bedre muligheder end de fleste for at gennemskue systemet. Det har han skrevet bogen ”Sygt barn, sygt system” om. Her fortæller han, hvordan man skriver en god klage.
Hvis du har ansøgt din kommune om hjælp efter for eksempel serviceloven eller barnets lov, og din kommune giver dig et afslag, eller delvist medhold, kan du klage over afgørelsen.
Dette gælder også, hvis du tidligere har fået en løbende bevilling, som for eksempel tabt arbejdsfortjeneste eller merudgifter, og din kommune revurderer din bevilling. Hvis revurderingen er færre timers tabt arbejdsfortjeneste, end den oprindelige bevilling, kan du klage over afgørelsen.
I de fleste afgørelser skal du klage inden fire uger, fra du har modtaget afgørelsen. Ellers mister du retten til at klage. Du kan både klage skriftligt og mundtligt, men det anbefales altid at klage skriftligt for at sikre dokumentation for, at du har klaget.
Når du klager over en afgørelse fra din kommune, skal din sagsbehandler læse din klage og forholde sig til sagen på ny. Hvis din sagsbehandler på baggrund af din klage vurderer, at afgørelsen skal ændres, kaldes det ”remonstration”. Hvis du fortsat ikke er tilfreds med den nye afgørelse, kan du også klage over den nye afgørelse.
Som regel vil din sagsbehandler fastholde sin afgørelse på trods af din klage og sende sagen til klageinstansen, der for de fleste sagers tilfælde er Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen kan stadfæste kommunens afgørelse (ingen ændring), ændre afgørelsen, eller hjemvise sagen til kommunen. En sag hjemvises typisk, hvis der for eksempel mangler oplysninger i sagen.
Kommunen kan ved en hjemvisning blive pålagt at indhente de manglende oplysninger og træffe en ny afgørelse i sagen med inddragelse af de nye oplysninger. Når din sagsbehandler har truffet en ny afgørelse, kan du også klage over den nye afgørelse.
Det kan være svært at finde rundt i reglerne, når du har et barn med udviklingshandicap.
Hos Lev kan du få hjælp af erfarne rådgivere. De giver dig overblik over dine rettigheder og muligheder.
Vi hjælper dig også med at finde vej i det sociale system og samarbejde med kommunen.
3 gode råd til at skrive en god klage
Indledningsvist er det vigtigt at slå fast, at der ikke er noget krav om at skrive en decideret klage. Det er også en mulighed blot at klage over en afgørelse, uden at skrive hvorfor. Når det så er sagt, er det dog en god idé at gøre sig umage med en god klage, da det vil øge chancerne for, at du kan få ændret afgørelsen i Ankestyrelsen.
1. Struktur
En god struktur giver overblik for både din sagsbehandler og Ankestyrelsen, når de skal læse og forstå din klage og dine argumenter.
Brug derfor overskrifter, del lange tekststykker op i afsnit og brug også gerne punktform (bullets), for at fremhæve dine vigtigste pointer og argumenter.
Hvis du kan henvise til relevante principmeddelelser fra Ankestyrelsen eller til punkter i vejledningerne til serviceloven og barnets lov så udgør det et stærkt juridisk argument.
2. Sprog og form
Formulér dig så kort og præcist som muligt, så dine bedste argumenter ikke drukner i mængden af tekst. Det er vigtigt, at du forsøger at være så saglig som muligt uden at bringe for mange følelser i spil.
Det er dog en vigtig del af din klage at beskrive, hvordan afslaget påvirker dig og eventuelt din families liv, fordi din kommune har afvist at bevilge den hjælp, du har ansøgt om.
3. Nærlæs afgørelsens begrundelse
Din sagsbehandler skal i sin afgørelse begrunde, hvorfor du ikke kan få bevilget den hjælp, som du har ansøgt om. Det står i forvaltningslovens § 22.
Begrundelsen skal være udtryk for en konkret og individuel vurdering af netop din sag og dine forhold. Derfor skal din sagsbehandler i sin begrundelse tage stilling til dine væsentligste argumenter for at få hjælpen, som du beskrev, da du ansøgte om hjælpen.
Når du skal skrive din klage over en afgørelse, er det derfor helt centralt at nærlæse afgørelsens begrundelse. Du kan blandt andet tjekke følgende:
- Er begrundelsen udtryk for en konkret og individuel vurdering, eller har den karakter af at være ”generel” og overfladisk?
- Tager begrundelsen stilling til dine væsentligste argumenter, som du har beskrevet, da du ansøgte om hjælpen?
- Inddrager begrundelsen væsentlige fakta i sagen, som for eksempel udtalelser fra fagpersonale, og er disse forstået korrekt?
Hvis der er noget i begrundelsen, som er forkert eller mangelfuldt, er det vigtigt, at du sætter fokus på det i din klage til Ankestyrelsen.
Søg aktindsigt, inden du skriver din klage
Det kan være en god idé at søge om aktindsigt i din sag, inden du skriver din klage. At søge aktindsigt betyder, at du får udleveret de bilag (akter), der indgår i afgørelsessagen.
På den måde kan du:
- Kontrollere, hvilke bilag der indgår i sagen
- Få overblik over sagens samlede materiale
- Sikre dig, at din sagsbehandler har foretaget de nødvendige sagsbehandlingsskridt for at træffe en korrekt afgørelse
Du kan søge aktindsigt skriftligt, mundtligt eller over telefonen. Det kan være en god idé at begrænse sin aktindsigt til den afgørelsessag, som du ønsker at klage over, for ikke at få udleveret for store mængder bilag.
Når du anmoder om aktindsigt i din afgørelsessag, er det en god idé også at bede om at få udleveret en ”aktliste”. En aktliste er en slags indholdsfortegnelse over de bilag, der indgår i afgørelsessagen.
En aktliste kan være med til at danne dig et hurtigt overblik over sagens bilag, ligesom du kan kontrollere, hvilke bilag der eventuelt er blevet undtaget fra aktindsigten – altså om der er bilag, som din sagsbehandler vurderer, at du ikke kan få udleveret.
Partshøring
Hvis din sagsbehandler er i besiddelse af oplysninger, som du ikke kender til, og som din sagsbehandler ønsker at inddrage i afgørelsen, skal du partshøres forud for, at der træffes en afgørelse. Det står i forvaltningslovens § 19.
Partshøringsbegrebet bygger på et princip om, at alle parter i sagen skal have lige adgang til de oplysninger, der har betydning for sagen.
Det kan for eksempel være tilfældet, hvis din sagsbehandler har indhentet en udtalelse fra fagpersonale i forbindelse med sagsbehandlingen af sagen.
Hvis du får en afgørelse, hvor du får afslag eller delvist medhold, og du kan se, at der indgår oplysninger i sagen, som du ikke er blevet partshørt om, forinden afgørelsen blev truffet, kan du klage over det til Ankestyrelsen.
Manglende partshøring i en sag vil i mange tilfælde udgøre det, der kaldes en ”væsentlig sagsbehandlingsfejl”, hvilket som regel betyder, at Ankestyrelsen vil hjemvise sagen til kommunen.
Sygt barn, sygt system
Oskar Rubin er uddannet jurist – og far til Viggo, der har et udviklingshandicap.
I mødet med systemet har han skrevet en juridisk håndbog til forældre til børn med handicap. Som medlem af Lev får du 15 procents rabat, når du køber hans e-bog.
