Hvorfor er det Elses tur?

I juni måned i år dokumenterede en ny rapport, hvor slemt det står til med retssikkerheden for mennesker med handicap på det sociale område. Rapporten viste, at udviklingen er forværret siden 2013. Andelen af kommunernes afgørelser på handicapområdet, som Ankestyrelsen har omgjort, er steget fra 29 procent i 2013 til alarmerende 42 procent i 2019.

Mange mennesker med handicap og deres familier lever altså med det urimelige vilkår, at der kun er lidt mere end 50 pct. chance for, at myndigheden har behandlet og afgjort deres sag korrekt.

Det er et alvorligt problem for borgere og deres familier, som skal trækkes gennem lange og opslidende klageprocesser – og som i alt for mange tilfælde skal undvære hjælp og ydelser, som de hele tiden har været berettiget til.

Men de høje fejlprocenter dækker også over et stort mørketal. Et mørketal af mennesker, som aldrig klager, selvom de burde.

Ikke mindst blandt voksne med udviklingshandicap er der mange, som på grund af deres handicap ikke har forudsætninger for at ansøge om den nødvendige hjælp eller til at benytte klagesystemet på egen hånd. Og mange har ikke har nogen til at hjælpe sig med at gøre det.

Konsekvensen er ulighed i retssikkerhed på grund af handicap.

Hvem er i samme situation som Else?
Mennesker med udviklingshandicap er en mangfoldig gruppe borgere – også hvad angår behovet for hjælp. Det handler om praktisk og kompenserende støtte, om specialiseret pædagogisk indsats osv.

Nogle har retssikkerheds-støtte fra pårørende i dialogen med kommunen om afgørelser osv. – oftest fra deres forældre eller søskende. Men der er også mange, som ikke har denne støtte. Typisk fordi deres forældre er døde – og fordi de ikke har nogen søskende.

Nogle med udviklingshandicap er desuden vant til at gøre som andre siger, at de skal gøre. En autoritetstro, de har tilegnet sig gennem mange år i institutionsmiljøer.

Der findes ingen opgørelse over hvor mange mennesker der er helt alene i ’kampen med kommunen’. Men det kan godt være i nærheden af 5.000 mennesker.

Hvad arbejder Lev for?
Muligheden for at klage til Ankestyrelsen er vigtig. Men i Lev mener vi ikke, at alle retssikkerhedsudfordringer kan løses ved at justere og styrke klagesystemet. Klagesystemet forudsætter ressourcestærke borgere, som kan læse og forstå den afgørelse, de modtager – og som kan tage stilling til om den er korrekt eller om der skal klages. Det kan Else og mange andre i tilsvarende situation ikke.

Derfor arbejder Lev blandt andet for:

• At der vedtages en ambitiøs reform af handicapområdet. Ændringerne skal understøtte, at børn, unge og voksne med behov visiteres til den rette indsats uden at skulle klage sig vej gennem systemet. Det kræver blandt andet, at kommunernes økonomiske incitamenter til at træffe forkerte afgørelser fjernes. Det afgørende skal være faglige vurderinger af borgeren behov, baseret på den nødvendige specialiserede viden - ikke kommunens kortsigtede økonomiske hensyn. Det kræver blandt andet en mere solidarisk finansieringsmodel på tværs af kommunerne og en specialeplan, der sikrer anvendelsen af specialiseret viden i sagsbehandlingen og i tilbuddene. (Læs mere om Levs perspektiv på reform af det specialiserede socialområde her)
• At der indføres en automatisk ’second opinion’ i visse afgørelser på handicapområdet. Visse afgørelser skal – uanset om borgeren klager eller ej – automatisk underkastes en slags ’second opinion’ eller en ’gatekeeper’ funktion hos en anden myndighed. Det vil styrke retssikkerheden for de mest sårbare, som ikke har forudsætninger for at klare sig i klagesystemet på egen hånd. Og det vil kunne understøtte, at der ydes den rette kvalitet og specialisering i den indsats, der visiteres til.
• At der etableres et opsøgende retssikkerhedstilsyn. Ankestyrelsen bør gives en mere offensivt og opsøgende rolle på vegne af dem, som ikke ansøger eller klager selv. Styrelsen bør have mulighed for at optage sager til behandling - og træffe afgørelse - af egen drift, blandt andet baseret på en udvidet brug af praksisundersøgelser af ikke-påklagede afgørelser.
• At værger får en entydig forpligtelse til at sikre retssikkerheden i forhold til sociale sager. En sådan forpligtelse – særligt i forhold til professionelle/faste værger – vil styrke retssikkerheden for borgere med et værgemål, og som ikke har pårørende.

Læs mere
Ny rapport dokumenterer store retssikkerhedsproblemer for mennesker med handicap
Regeringen skal evaluere konsulenters økonomiske incitament
når kommunen sparer
Handicapdiskussionen mangler en dimension
Kastebold mellem kommuner og Christiansborg