Nogle mennesker med udviklingshandicap kan på grund af deres funktionsnedsættelse ikke selv træffe beslutninger om personlige forhold eller om deres økonomi. De kan derfor have behov for, at andre træffer beslutningerne sammen med eller for dem. I de situationer er det relevant at overveje et værgemål. Et værgemål betyder, at en person får tildelt en værge som kan handle på vedkommendes vegne. Det kan være relevant for mennesker med udviklingshandicap at få tildelt en værge, men der er også andre muligheder for at støtte og hjælpe mennesker med udviklingshandicap.
Som forælder til en voksen med udviklingshandicap kan der være mange overvejelser om, hvorvidt værgemål er den rigtige løsning.
Fra ung til voksen
Overgangen til det fyldte 18. år betyder, at den unge nu formelt er voksen og myndig – og dermed har man som forælder eller anden pårørende ikke længere nogen rettigheder til at handle på den unges/voksnes vegne. Kan den unge med udviklingshandicap ikke selv varetage sine egne interesser, kan det være relevant at søge om etablering af værgemål.
Det kan måske synes som en indgribende foranstaltning, og som forælder kan det være dilemmafyldt. Det er dog vigtigt at huske på, at formålet med etablering af værgemål er at beskytte den unge/voksne og sikre dennes retssikkerhed.
Hvilke muligheder er der for støtte udover værgemål?
Der er forskellige muligheder for at støtte mennesker med udviklingshandicap udover værgemål.
Personligt og/eller økonomisk værgemål
Hvem har brug for værgemål?
Der kan iværksættes værgemål for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det.
’Hvis der er behov for det’, skal forstås som, ’og som ikke kan give samtykke til bisidning, ikke er i stand til at give en fuldmagt og ikke kan anmode om et samværgemål’.
Hvem kan få et værgemål?
Der er forskellige betingelser, der skal være opfyldt for, at man kan få et værgemål. Betingelserne er til for at sikre, at alle i videst mulig udstrækning har selvbestemmelse i deres eget liv.
- Personen skal have en sindssygdom (herunder svær demens), være psykisk udviklingshæmmet eller have anden form for alvorligt svækket helbred.
- Funktionsnedsættelsen skal betyde, at den pågældende ikke kan træffe beslutninger.
- Personen skal have et aktuelt behov for en værge. Det er nemlig ikke alle, der opfylder ovennævnte betingelser, der har behov for en værge. Det afgørende er, om der er nogle nødvendige beslutninger eller handlinger, der ikke længere kan foretages af eksempelvis pårørende eller nærtstående. Hvis det er tilfældet, kan det være nødvendigt med et værgemål. Det kan fx være at det ikke længere fungerer i forhold til banken eller kommunen.
Hvad består et værgemål af?
Et værgemål kan begrænses til at angå bestemte personlige eller økonomiske anliggender. Det kan også begrænses til at angå bestemte personlige forhold, generelle personlige forhold eller i en bestemt periode. En borger, der er under værgemål, er myndig og har sin økonomiske handleret, medmindre borgeren har fået frataget sin retlige handleevne.
Hvis der skal ske handleevnefratagelse, sker dette efter værgemålslovens § 6, og det kommer som en slags ekstra lag ovenpå § 5 værgemålet. Den retlige handleevne kan fratages helt eller delvist - ved delvis fratagelse bevares stemmeretten. § 6 gælder udelukkende den økonomiske handleret. Den personlige handleret (retten til at foretage personlige valg) kan ikke fratages.
Hvad består et værgemål af?
Der findes flere forskellige former for værgemål, afhængig af personens behov og situation. Værgemålet må ikke være mere omfattende end nødvendigt og skal begrænses til det, der er brug for.
Nogle har alene behov for et personligt værgemål, som omfatter beslutninger vedrørende personlige forhold, såsom hvor personen skal bo, hvilken behandling vedkommende skal modtage, og andre dagligdags beslutninger. Et personligt værgemål omfatter ikke dagligdagsbeslutninger, som plejepersonale eller pårørende tager sig af. Andre har behov for et økonomisk værgemål, som involverer styring af personens økonomi, herunder betaling af regninger, varetagelse af personens økonomi og formue.
Nogle har behov for både et personligt og et økonomisk værgemål.
Værgemålet kan også begrænses til at omfatte helt konkrete forhold fx en formue fra en arv.
Den mindst indgribende form for værgemål er samværgemål, hvor den unge/voksne handler i samarbejde med værgen, som beskrevet ovenfor.
Formålet med at fratage den retlige handleevne er at beskytte den unge/voksne med udviklingshandicap mod økonomisk udnyttelse.
Fratagelse af den retlige handleevne er en form for udvidelse af et almindeligt økonomisk værgemål. Den, der er frataget den retlige handleevne, mister retten til at varetage sin egen økonomi og retten til at forpligte sig økonomisk og indgå retshandler. Hvis personen alligevel indgår økonomiske aftaler med andre uden om værgen, så er disse aftaler som udgangspunkt ugyldige.
Fratagelse af den retlige handleevne kan udelukkende vedrøre økonomiske forhold og gælder ikke personlige forhold. Afgørelse om fratagelse af den retlige handleevne skal alene ske i de situationer, hvor det er absolut nødvendigt. Det er fx relevant hvis personen mangler økonomisk forståelse og misbruger sin økonomi til skade for sig selv, eller der er behov for at beskytte personen mod økonomisk udnyttelse.
Ved fuld umyndiggørelse fratages stemmeretten.
Hvem kan søge om et værgemål?
Det kan:
- Den pågældende selv
- Ægtefælle, børn, forældre, søskende eller andre nære pårørende
- Værgen (ændring af værgemålet)
- Kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller politidirektøren
I de fleste situationer er det en pårørende, som bliver beskikket som værge, og man har mulighed for selv at pege på den, man ønsker som værge. Der er kun én pårørende, som kan beskikkes som værge, og som er den, der formelt har ansvaret og de rettigheder værgemålet giver. Men derfor kan det være godt, hvis man som familie samarbejder om opgaven, ikke mindst når der skal træffes større beslutninger.
Et spørgsmål, som ofte stilles er, om man på forhånd kan udpege hvem der skal overtage værgebeskikkelsen når fx forælderen ikke længere kan varetage opgaven.
Det kan man ikke. Hvis der bliver behov for at der beskikkes en anden værge skal der søges hos Familieretshuset, som tager stilling til anmodningen. Men det er vores erfaring, at det kan være hensigtsmæssigt, at man i familien tager en samtale om hvem, der evt. kan tage over når fx forælderen ikke kan mere. Det kan være hjælpsomt for forælderen at vide at der er en i familien som kan og vil tage over, og det vil også være hjælpsomt for familien som helhed, at man har haft samtalen.
Hvordan er processen for en ansøgning om værgemål?
Det er Familieretshuset, der i de fleste situationer træffer afgørelse om værgemål. I de situationer hvor personen skal fratages den retlige handleevne er det retten, der træffer afgørelse.
Familieretshuset vurderer, om betingelserne for at iværksætte et værgemål er opfyldt og beslutter, hvilken form for værgemål der skal etableres. Derudover er det Familieretshuset, som udpeger værgen. I tilfælde, hvor der er tvivl eller uenighed om behovet for værgemål, kan sagen indbringes for domstolene, som herefter træffer den endelige afgørelse.
- Inden du søger om et værgemål for en anden person, skal du tale med en sagsbehandler fra Familieretshuset. Du skal selv bestille telefonsamtalen på Familieretshusets hjemmeside .
Telefonsamtalen skal bidrage til at afklare behovet for værgemål, og derefter sendes ansøgningen. - Pårørende til personen, der søges værgemål for kontaktes af Familieretshuset medmindre personen selv er ansøger
- Den der ansøger om etablering af værgemål skal selv indhente og vedlægge dokumentation for de helbredsmæssige forhold fra lægen og udtalelse fra botilbud, hvis borgeren bor i botilbud. Ud fra udtalelserne vurderer Familieretshuset, om de helbredsmæssige betingelser for et værgemål er opfyldt
- Familieretshuset kan selv indhente supplerende oplysninger fx fra kommunen hvis det vurderes at være nødvendigt når Familieretshuset har vurderet sagen, bliver personen der søges værgemål for, oplyst om indholdet af udtalelserne. Personen kan derefter bede om et møde i Familieretshuset eller skrive sine bemærkninger.
- Familieretshuset træffer afgørelse om værgemål, medmindre der er forhold, der gør at sagen ikke kan behandles administrativt eller borgeren protesterer mod at der etableres værgemål.
- Retten træffer afgørelse om fratagelse af den retlige handleevne og i de sager, som Familieretshuset overdrager til retten.
Som værge skal man først og fremmest varetage interesserne for den, man er værge for. Det er værgens opgave at handle på borgens vegne i forhold til de spørgsmål som værgemålet omfatter, personligt og/eller økonomisk. Det kan dreje sig om kontakt til og samarbejde med sociale myndigheder, varetage økonomiske dispositioner og årligt udarbejde regnskab.
Som værge kan man ikke handle ubegrænset, fx vil der være nogle økonomiske handlinger, som Familieretshuset skal godkende – det gælder bl.a. større økonomiske dispositioner.
Med ændringerne i værgemålsloven, som er gældende fra 1.7.2025 udgår kravet om at sørge for, at formuen bevares, og erstattes af et krav om, at formuen skal anvendes til gavn for den, der er under værgemål.
Samtidig betyder lovændringerne at kravet om, at ethvert formueforbrug skal godkendes af Familieretshuset, er ophævet. Der skal forsat godkendes formueforbrug jf. værgemålsbekendtgørelsen § 6 -11. Der er en beløbsgrænse på ”uansøgt” formueforbrug på 5% eller max 100.000 kr. Formueforbrug herudover skal således ansøges hos Familieretshuset.
Hvis borgeren ikke har nære pårørende, der kan påtage sig opgaven, vil Familieretshuset beskikke en fast værge. En fast værge er en person, som er antaget af Familieretshuset, og vil typisk varetage værgeopgaven for flere personer. Med lovændringen fra 1.7.2025 er der lagt et loft på hvor mange borgere en professionel værge kan godkendes til. Der lægges op til at en professionel værge maks. Kan godkendes til 50 og i særlige tilfælde op til 75 borgere.
En fast værge er tillagt vederlag, som afholdes af den værgede. Hvis der allerede er en fast værge, er det blevet lettere at afbeskikke denne, hvis en pårørende gerne vil varetage værgemålet.
Klagemuligheder, ændringer og tilsyn
Familieretshusets afgørelse kan inden 4 uger efter, at der truffet afgørelse, påklages til retten. De, der kan søge om etablering af værgemål er berettiget til at klage. Klagen har ikke opsættende virkning, medmindre retten beslutter andet Andre klager over familieretshusets sagsbehandling kan påklages til Civilstyrelsen.
Hvis borgerens forhold og situation ændrer sig, skal værgemålet ændres til et mindre eller mere indgribende værgemål. Ændringen kan bero på de helbredsmæssige forhold, på omfanget af værgemålet eller begge dele. Selv mindre ændringer kan medføre ændring af værgemålet og dermed værgens opgaver.
Hvis betingelserne ikke længere er opfyldt, skal værgemålet ophæves. I forhold til helbredskriteriet vil det reelt primært være ved sindssygdom og legemlige sygdomme, at der er udsigt til bedring, at værgemålet kan ophæves helt. I forhold til behovskriteriet, kan det være den situation, hvor der ikke længere er et behov for værgemål, måske fordi der ikke længere er en formue.
Få individuel rådgivning om værgemål
Familieretshuset og forvaltningsafdelingerne fører tilsyn med værgerne. Beskikkelsen kan fratages værgen, hvis værgen misbruger sin stilling og ikke er egnet, eller selv kommer under værgemål. Værgen skal sørge for at aflægge regnskab over forvaltningen af formuen og anvendelse af indtægter. Hvis værgen tilsidesætter sine forpligtelser, er værgen erstatningsansvarlig over for borgeren.
