I 2024 fik SVM-regeringen med støtte fra Radikale Venstre, Liberal Alliance og Konservative vedtaget nogle meget vidtgående og kontroversielle ændringer af sociallovgivningens magtanvendelsesregler. Det var et historisk tilbageskridt i dansk handicappolitik og indebar blandt andet, at personalet fik markant udvidede beføjelser til at foretage fysiske fastholdelser af mennesker med handicap.
Regeringsdannelsen må være den oplagte anledning til, at vores nye socialminister – og resten af regeringen – mærker efter og tager stilling til, om Danmark virkelig skal være et land, hvor vi tydeligt går i retning af mere magtanvendelse over for sårbare mennesker med handicap.
De tidligere regler tillod anvendelse af fysisk magt i helt særlige situationer, når der var fare for personskade. Men med regelændringerne i 2024 blev det tilladt for personalet at foretage fastholdelser, hvis de vurderer, at borgeren udviser såkaldt »grænseoverskridende« eller »konfliktoptrappende« adfærd.
Fysiske fastholdelser er i mange tilfælde voldsomme og krænkende for de borgere, der udsættes for dem – ofte også for deres medbeboere og for personalet. Netop derfor var de tidligere regler baseret på et princip om, at magtanvendelse alene må ses som en sidste udvej for at forhindre personskade. Det princip blev udfordret med ændringerne i 2024, idet personalets brug af fysisk magt og indgreb nu også er blevet noget, der ligner et ’opdragelsesredskab’, som kan anvendes over for mennesker med handicap i et diffust hensyn til fællesskabet for at »forebygge uro« (se bl.a. bemærkningerne til forslaget, side 57).
Regelændringerne indebar desuden en række andre problematiske ændringer, herunder forringelser af procedurer for registrering og indberetning af magtanvendelse – det vil sige rammerne for borgerens retssikkerhed og beskyttelse.
Advarsler hjalp ikke
Jeg var og er ked af, at Folketinget besluttede disse ændringer af magtanvendelseslovgivningen. Som jeg udtrykte det i Politiken i juli 2024, græder jeg, når jeg tænker på, hvordan lovændringen tydelig signalerer, at min skønne søn, Mads, skal tåle en fremtid, hvor han og mange andre med udviklingshandicap risikerer at blive udsat for langt flere magtanvendelser. Og den bekymring stod jeg bestemt ikke alene med.
Lovforslaget modtog nemlig en byge af meget kritiske høringssvar fra organisationer på området. Ældre Sagen, handicaporganisationer, brancheforeninger og faglige organisationer mente, at lovforslaget var alt for vidtgående, og at det ville føre til mere magtanvendelse i situationer, som man før formåede at forebygge og håndtere uden brug af magt.
De advarsler fra indsigtsfulde aktører på social- og handicapområdet valgte den daværende socialminister imidlertid at affærdige fuldstændigt. Hun havde tværtimod travlt med at få lovforslaget hastet igennem Folketinget. En lovbehandling, som Folketingets Præsidium senere betegnede som både »kritisabel« og »problematisk«.
Blandt flere af de partier, der stemte magtanvendelsesreglerne igennem, var der også en del skepsis. Især Liberal Alliance og Radikale Venstre udtrykte bekymringer for dele af det forslag, som de alligevel valgte at stå bag.
KL bakkede tydeligt op om lovforslagets forringelser af registrering, indberetning og myndighedskontrol. Men når det kommer til beføjelserne til at foretage fastholdelser ved »grænseoverskridende« eller »konfliktoptrappende« adfærd, så har jeg ikke bemærket, at KL har kastet sig ud i noget forsvar for lovændringen.
Anledning til eftertanke hos ny socialminister
Alligevel står vi i dag med nogle ødelæggende ændringer af det mest sensitive regelsæt på socialområdet. Ændringer, som ikke rigtig har nogen varme fortalere, men som tværtimod mødte bred modstand fra langt de fleste med indsigt i socialfagligt og socialpædagogisk arbejde med mennesker med omfattende og komplekse handicap.
Det burde give anledning til eftertanke hos vores nye socialminister og i regeringen generelt: Mon ikke vi gik alt, alt for langt? Og mon ikke vi skulle tage at få rettet op, inden skaderne på et i forvejen udfordret social- og handicapområde bliver for store?
Derfor er det min indtrængende appel, at socialministeren igangsætter en proces, der tilbageruller i hvert fald nogle af de udvidede beføjelser til magtanvendelse over for mennesker med handicap. En proces, hvor der passende kunne ske inddragelse af den høje faglighed, som findes på området, og af de organisationer, som repræsenterer de mennesker, det handler om.
Debatindlægget blev bragt den 18. juni i Socialmonitor
