Når socialpædagog Patricia Wass møder ind på Solgården, leder hun ikke efter store gennembrud. Hun leder efter små tegn.
“Vi har luppen fremme hele tiden med alle vores borgere og kigger efter de mindste skridt,” siger hun.
På aktivitets- og beskæftigelsestilbuddet Solgården arbejder medarbejderne med borgere, som ofte har begrænset sprog og brug for massiv støtte i hverdagen. Derfor handler arbejdet i høj grad om at aflæse signaler og skabe trygge rammer.
“Vi kigger meget på mimik, kropssprog og reaktioner. Er personen tryg? Presset? Klar til noget nyt?” forklarer Patricia.
Foto: Liv M. Kastrup
At lære at lykkes
Nogle fremskridt er næsten usynlige for andre. Men for de mennesker, det berører, kan de have kæmpemæssig betydning.
“Det kan være, når en borger siger et lille ord om noget, de gerne vil. Eller prøver noget, de ikke har gjort før. Vi øver det at vente, sige sin mening og være sammen med andre mennesker.”
Et eksempel med Rasmus, som du kan læse om i artiklen på side 21, handler om toiletbesøg.
“Vi havde trænet det i flere år. Pludselig sagde han selv, at han gerne ville prøve. Nu klarer han det helt selv. Det er megastort.”
Ifølge Patricia kræver den slags udvikling både tid, stabilitet og tætte relationer.
Mange borgere kommer med erfaringer, hvor de er blevet mødt med lave forventninger eller negative fortællinger om sig selv.
“Vi prøver at skabe nogle nye erfaringer. At man kan lykkes med noget. At man godt kan være en del af et fællesskab.”
Det sociale kan være svært
Fællesskaber spiller i det hele taget en stor rolle på Solgården. Musik, bevægelse og fælles aktiviteter bliver brugt som træningsbaner, hvor borgerne kan øve sociale situationer i trygge rammer.
"Mange af borgerne har ikke et stort netværk uden for stedet her. Det er her, de får relationer, struktur og oplevelsen af at lykkes med noget."Patricia Wass, socialpædagog
“Vi øver det at vente, sige sin mening og være sammen med andre mennesker. For mange er det noget af det sværeste.”
Patricia understreger, at arbejdet ikke kun handler om den enkelte borger, men også om samarbejdet med familier, bosteder og andre fagpersoner.
“Det er vigtigt, at vi arbejder i samme retning og støtter op om de samme mål.”
Foto: Liv M. Kastrup
Corona viste, hvad tilbud som Solgården kan
Under corona oplevede medarbejderne tydeligt, hvor stor betydning tilbuddene har for mange borgere.
“Der var nogle, som mistede færdigheder og trivsel. Nogle blev deprimerede. Mange manglede fællesskabet og den faste hverdag.”
Derfor bekymrer det også Patricia, når der bliver talt om at reducere tilbuddene eller skære ned på antallet af dage.
“Mange af borgerne har ikke et stort netværk uden for stedet her. Det er her, de får relationer, struktur og oplevelsen af at lykkes med noget.”
For Patricia er noget af det vigtigste i arbejdet at blive ved med at se muligheder frem for begrænsninger.
“Man undervurderer ofte, at handicap også kan være en styrke,” siger hun.
