Der kommer en glad lyd fra Rasmus. Den minder lidt om latter. For dem, der kender ham, er det et tegn på, at han er godt tilpas.
“Rasmus, kan du smage det her? Det er planter,” siger socialpædagog Patricia Wass hen over frokosten.
“Nej tak!”
“Jeg tror, det var et nej,” siger hun og smiler.
Det er en kort udveksling. Men det vigtigste er, at Rasmus tager stilling og svarer med sine egne ord. For seks år siden, da han startede på aktivitets- og beskæftigelsestilbuddet Solgården i Høje-Taastrup, var det ikke en selvfølge.
Altmuligmand
Rasmus Sædder-Christiansen er i midten af 20’erne og har omfattende handicap. Hans sprog er begrænset. Rasmus er fem dage om ugen tilknyttet Medieværkstedet på Solgråden med en-til-en støtte.
Her arbejder borgerne blandt andet med video, billeder og kommunikation. Der bliver også lavet mere praktiske opgaver som menuoversigter til caféen og indhold til pårørende.
Foto: Liv M. Kastrup
I dag opdaterer Rasmus iPads for hele Solgården, og så skal han skrive næste dags menu ind på computeren, for at den kan blive printet ud og hængt op i caféen. Men generelt hjælper han med forskellige opgaver i værkstedet og deltager i filmprojekter.
“Jeg laver alt,” siger han.
"For Rasmus er Solgården ikke bare et sted at være. Det er også et arbejde og en fast del af hans hverdag."
Candy Crush som hjælper
På medieværkstedet arbejder man med at give borgere med begrænset sprog flere muligheder for at udtrykke sig og deltage i fællesskaber.
For Rasmus betyder struktur meget. Han sidder derfor ofte med sin telefon og spiller Candy Crush samtidig med arbejdet.
“Han tager rigtig mange indtryk ind hele tiden. Det hjælper ham at have noget konkret at holde fast i,” fortæller Patricia Wass. Hun har været en af de faste medarbejdere omkring ham gennem flere år.
Rasmus arbejder på næste dags menu-oversigt sammen med Patricia, mens han finder ro med Candy Crush på telefonen | Foto: Liv M. Kastrup
På vej mod uafhængighed
Da Rasmus begyndte på Solgården, havde han svært ved at være sammen med andre mennesker og trak sig ofte fra fællesskabet. Nye situationer kunne gøre ham urolig.
I dag er han langt mere tryg i hverdagen. Han deltager i flere aktiviteter og tager oftere selv initiativ. Et af de steder, hvor udviklingen især kan mærkes, er omkring musikaktiviteterne om fredagen. Her er Rasmus sammen med både andre borgere og medarbejdere.
Rasmus går til musik om fredagen. Det er glæde og samvær på tværs af alle afdelingerne på Solgården. Denne fredag blev der også hygget med karaoke, hvor Rasmus dog ikke sang solo | Foto: Liv M. Kastrup
“Det går godt,” siger han.
Ifølge Patricia handler meget af arbejdet om at skabe rammer, hvor Rasmus tør prøve nye ting i sit eget tempo. Målet er blandt andet, at han bliver mindre afhængig af én bestemt medarbejder og får mod på at være i kontakt med flere omkring sig.
“Vi træner, at han kan bede andre om hjælp og være mere sammen med andre,” fortæller hun.
For Rasmus er Solgården ikke bare et sted at være. Det er også et arbejde og en fast del af hans hverdag. Og måske vigtigst af alt: Et sted, hvor han føler sig tryg nok til at være sig selv.
